fbpx

Egenskaber ved FLOOFERS sansebamser

En FLOOFER er et sansestimulerende hjælpemiddel forklædt som en hyggelig vamsebamse – lige til at tage med overalt.

Du er modigere end du tror, stærkere end du ser ud til og klogerere end du ved
– Peter Plys

Sådan virker en FLOOFER

Tyngde og varme har ofte en beroligende effekt – særligt på personer, som oplever en psykisk og motorisk ubalance og/eller har en kognitiv udfordring.

En FLOOFER stimulerer sanserne og virker ofte som en beroligende omfavnelse og/eller som et hjælpemiddel til grounding ved at kunne afgrænse og mærke egen krop og dermed hurtigere falde til ro.

En FLOOFER er designet med en vis cuteness-factor – selvom den er et vigtigt hjælpemiddel. Børn kan f.eks. have bamsen med i skole eller til overnatning uden at føle sig forkerte og anderledes.

En FLOOFER kan være en god ven når alting bliver svært.

Gå tilbage til oversigten »

En FLOOFER er effektiv, når personen…

…har svært ved at falde i søvn.

Størrelsen på sansebamsen og kirsebærstenene i FLOOFERS er valgt med omtanke til at hjælpe personer som oplever søvnbesvær eller oplever vanskeligheder i forbindelse med at finde ro ved sengetid.

Sansebamsen er designet på en sådan måde, at størrelsen og tyngden er med til at afgrænse kroppen, hvilket øger kropsbevidstheden. Mange vil opleve følelsen som værende beroligende på muskel-ledsansen. Alene at omfavne bamsen giver en tryghedsskabende effekt og varmen fra stenene er i sig selv søvndyssende. Uanset hvordan sansebamsen benyttes, så kan personerne have nemmere ved at give sig hen til søvnen og opnå en optimal søvnrytme gennem natten.

…er overfølsom overfor sanseindtryk

Sanseindtryk er ydre påvirkninger som alle mennesker registrerer ved hjælp af et eller flere sanseorganer. Nogle personer oplever at være taktilt sky – berøring af huden, være lydfølsomme eller let bliver visuelt overstimuleret. Sanseintegrationen bliver vanskeliggjort og personen kan reagere uhensigtsmæssigt og forværre stress. Sansebamsens kirsebærsten fungerer som små kugler og stimulerer følesansen og muskel-ledsansen – det giver tryghed og ro. Tyngden af bamsen kan give en god grounding effekt der dæmper hyperaktivitet og har en gavnlig effekt på sanseintegration.

…oplever stress og angst

Sansebamsen er eminent til at berolige personer der oplever stress og/eller angst. Her spiller opvarmningen af tyngdeposen en stor rolle. Når man er stresset og/eller angst bliver stresshormoner som adrenalin skyllet igennem kroppen. Hver eneste muskelcelle bliver sat i alarmberedskab. Varme fra kirsebærstenene i tyngdeposen er ren energi og når de opvarmede sten kommer kontakt med kroppen, får de muskelfibre og blodkar til at udvide sig. Det er lige netop det modsatte af hvad stress gør, og på den måde virker varme afstressende og yderst beroligende. Varmeterapi har været kendt i årtier som alternativ lindring både til fysiske og mentale smerter.

…har motorisk uro og koncentrationsbesvær

Sansebamsen er fyldt med kirsebærsten, som med deres tyngde og tryk kan give en øget kropsfornemmelse og være med til at dæmpe uro og hyperaktivitet. Sansebamsen kan benyttes i situationer hvor det at sidde stille og være koncentreret kan være en stor udfordring. Det kan være i situationer i klasselokalet, hos lægen, i bilen, hos familie, ved lektielæsning, foran fjernsynet, ved spisetider – for blot at nævne nogle eksempler hvor fokus og ro er ønskeligt.

Bamsen har en høj nuttethedsfaktor, hvilket kan gøre det væsentlig nemmere for børn og unge at have med i skolen uden at føle sig anderledes.

Glade bamseejere

 “Vores plejebarn benytter hendes Floofer ved sengetid. Hun vil gerne, at vi varmer stenene op så den ligger tæt ved hendes side når hun sover. Hun sover trygt og godt i egen seng nu – efter 3,5 år hvor hun ikke har sovet selv.” 

Plejeforældre til 6-årig pige m. angst

“Vores søn ELSKER sin Floofer Boofer og hun bliver flittigt krammet, kørt bil med, set tv med, båret rundt på og sovet med (selvom vores søn aldrig tidligere har sovet med eller leget med bamser før).. “

Forældre til 12-årig dreng med autisme

“Vores datter på 9 år har igennem flere år haft meget svært ved at falde til ro ved sengetid. Men bamsen virker meget mere beroligende på hende end noget andet vi har prøvet. Både barn og forældre er MEGET glade for hendes FLOOFER.”

Forældre til 9-årig pige med angst

Min egen historie

Som mor til en, nu voksen, søn med ADHD og angst, kender jeg selv til ønsket om at skabe tryghed og trivsel for mit barn. Jeg kender også til afmagten og frustrationen når det ikke altid går som man gerne vil. Hvis du er nysgerrig, kan du læse historien her:

Læs hvordan Elias fandt ro, når han skulle sove

Da min nu 20 årige søn gik i 3. klasse og havde haft sin ADHD diagnose i et par år, da var det uhyre vigtigt for mig, at sikre både hans nattesøvn og hans fornemmelse for tryghed. Jeg havde dengang en ældre model af en varmepude fyld med ærter og den brugte vi ofte når Elias havde brug for at finde ro. Især efter en lang dag i skolen når han havde brug for at blive beroliget eller ved uro når han skulle sove. Børn og unge med kognitive udfordringer såsom ADHD, Autisme, Angst, Særlig Sensitive har ofte udfordringer med hele det taktile system – en ubalance i følesansen, og Elias var ingen undtagelse. Han havde ofte svært ved at være i sig selv og mærke hans krop. Den slidte ærtevarmepose gjorde en verden til forskel for ham. Da Elias følesans blev stimuleret både af varmen fra ærterne og tyngden af posen følte han en tryghed jeg dengang ikke helt kunne forklare. Det betød at ikke blot fik han en bedre soveoplevelse men Elias fik også en bedre dag i skolen næste dag med færre konflikter – og det rykkede i hans selvopfattelse på en ganske positiv måde. En xtra bonus var også at jeg, som hans evige bekymrende mor, fik mere tid til migselv om aftenen og selv fandt en indre ro ved at opleve Elias´ bedre skolegang.

Vi havde som så mange andre forældre til børn med kognitive handikaps, også afprøvet kugle og kædedynen. Elias var ikke så vild med den fordi han fandt den for stor, men varmepuden var han begejstret for idet han selv kunne bestemme hvordan han ville lægge den på kroppen. Nogle gange havde han behov for at lægge den over sig , ”mors lange arm” kaldte han det, og andre gange var det nok bare at kramme puden og mærke varmen. Elias havde den faktisk også med i skolen, når han skulle på besøg hos familie og når han skulle til læge. Den grimme ærtevarmepude gjorde en forskel for ham i pressede situationer. Jeg tænker at havde Elias kunnet lide kugledynen, så havde de 2 hjælpemidler været en fantastisk kombination.

I dag, godt 12 år senere har ærte varmeposen udtjent sit formål. Ikke blot som et sansestimulerende varmepude til Elias, men den har hjulpet mig igennem menstruationssmerter, muskel og ledsmerter , hævede ben og kolde nætter – og også de varme nætter eller når Elias havde feber. For så kom den lige en tur i fryseren forinden.

 

Værsgo´- en gave til dig direkte i din indbakke!

 

Accepteret_marketing

Tak for din tilmelding!