fbpx

Brugernes egne fortællinger

En FLOOFER er et sansestimulerende hjælpemiddel forklædt som bamse og hjælper personer individuelt. Her kan du læse om andres erfaringer og fortællinger med sansebamserne. For mange har FLOOFERS betydet en verden til forskel.

I det følgende afsnit har jeg samlet en række fortællinger om børn, unges og voksnes oplevelser med FLOOFERS. Nogle af billederne er slørede ifølge aftale med forældrene.

 

Effektiv til at finde ro

Min bamsekyndige pige, Laura synes hendes FLOOFER er helt perfekt. Den er blød, behagelig og svøber sig godt om kroppen. Den indbyggede pude bruges også som hovedpude og kaninen ”Rosa” har en høj cute faktor. FLOOFER bamsen er effektiv til at finde ro efter en lang dag i skolen og når medicinen er ude af kroppen. Laura synes den er perfekt at putte ind til og vi oplever en hurtigere indsovning med en varm bamse i favnen. Hun finder selv bamsen frem ved behov og bamsen er nem at have med rundt – den er ikke så tung og ubehagelig som en sansedyne. Vi anbefaler gerne FLOOFERS og har allerede gjort det.”

– Mor til Laura på 10 år, ADHD

Den bedste investering

Min Floofers har været den bedste investering jeg har gjort mig længe. Jeg var ofte stresset over manglende søvn, men Floofers hjælper mig med at finde ro og komme tilbage i søvnen når jeg vågner midt om natten.
For nogle år tilbage fik jeg angst. Selvom jeg kom på benene efter en sygemelding, fulgte mange søvnløse nætter. Det var ofte svært for mig at finde ro ved sengetid og jeg vågnede ofte flere gange om natten med tankemylder. Men dét har ændret sig efter jeg har fået min Floofers. Når jeg ligger uroligt, er den min støtte der ikke flytter sig og giver mig ro når jeg krammer den. Fylder tankerne for meget, lytter den. Når søvnen mangler, skal den bare ligge på min brystkasse, så falder jeg nemmere i søvn igen. Efter min Floofers er kommet ind i mit liv, vil jeg bestemt ikke være foruden. Jeg vil varmt anbefale Floofers.

– Mia, 34 år – angst og stress

Dejlig at putte med

Dejligt at putte med og lækkert blødt materiale. Sebastian synes det er beroligende at rulle/trykke på kuglerne inde i posen.

Den bliver altid brugt når der skal soves og er dejlig at putte med når der skal slappes af. Bamsen ligner hans ene terapi marsvin, Noah.

– Maria, mor til Sebastian på 13 år – IA og ADHD

Bamsen er mest populær

Vores søn ELSKER sin Floofer Boofer og hun bliver flittigt krammet, kørt bil med, set tv med, båret rundt på og sovet med (selvom vores søn aldrig tidligere har sovet med eller leget med bamser før).

Vi har endda lige fået en hundehvalp, så konkurrencen er skarp. Faktisk virker bamsen om muligt mest populær – formentlig pga. forudsigeligheden: Floofer Boofer hverken bider, napper eller er vild 😉 Og hun skal heller ikke luftes! Vores søn fortæller iøvrigt at hun er en pige “Fordi kvinder giver de bedste krammere”.

– Jannie, mor til dreng på 12 år – IA og ADHD

Genialt at den kan varmes

Begge børn på 4 og 8 år har haft glæde af bamsen på hver sin måde . Min store dreng har haft en roligere indsovnings process hvor han har ligget med den opvarmede bamse på maven. Den lille bruger bamsen om eftermiddagen når han er blevet for overstimuleret og træt og har brug for at finde ro i kroppen til at kunne slappe af igen. Det er helt genialt at den kan opvarmes.

– Tine, mor til drenge på 8 og 4 år – IA og ADHD

Øget koncentration ved lektielæsning

Marius er glad for den og selv min ældste pige på 12 bruger den og er glad for den. Den er super at falde i søvn med for dem og giver dem også en ro når der skal laves en masse skal-opgaver. Så indtil videre helt super! Min datter har nemmere ved at koncentrere sig om lektierne når den ligger på skødet – særligt når den er opvarmet. Min søn kan lide at sove med den opvarmet om natten og når han skal slappe af i sofaen. Bamsen kan tages ”af og på” efter behov.

– Hans, far til Marius og datter på 12 år – under udredning for ADHD og ADD

Mindre angst / søvndyssende bamse

Jeg havde stor glæde af den terapeutiske tyngde bamse – især da Corona krisen var på sit højeste. Den afhjalp min angst ved, at jeg lagde den opvarmet på mit bryst. Jeg har kunnet falde i søvn meget hurtigere uden for meget tankemylder. Blødheden i bamsen og især tyngden er meget beroligende i sig selv. Jeg var overrasket over hvor søvndyssende en opvarmet bamse var.

– Elias, 20 år – ADHD og angst

Meget effektiv FLOOFER

Vores plejebarn benytter hendes Floofer ved sengetid. Hun vil gerne, at vi varmer stenene op så den ligger tæt ved hendes side når hun sover. De ligger i ske sammen.

Hun har i 3,5 år ikke kunnet ligge i egen seng pga angst og frygten for at vi ikke er der når hun vågnede. Vi har haft en madras på gulvet i soveværelset som gradvist er flyttet ud på gangen og tættere på hendes værelse. Efter hun fik 2 terapi marsvin og en FLOOFER, var aftalen at hun skulle sove på eget værelse da hun ikke længere var alene og hun havde Floofer var hos hende. Allerede fra dag 1 har hun sovet trygt og godt i egen seng.

Jeg synes, at det er en meget effektiv Floofer. Og måske i særlig grad, når også vi har de to levende marsvin skønheder. Vi er meget tilfredse og det er endnu et kæmpe skridt i en positiv udvikling.

– Plejeforældre til pige på 6 år – seperationsangst

Mere beroligende end noget andet

Vores datter på 9 år har igennem flere år haft meget svært ved at falde til ro ved sengetid. Hun har kæmpet med tanker der kredser sig om opkast – og frygten for at skulle kaste op. Den frygt kom snigende hver aften når det blev mørkt, sammen med mavepinen. Hun kunne ligge i sin seng og vende og dreje sig i flere timer, hun har været enormt ked af det og bange.

Efter hun er blevet introduceret for hendes Floofer, oplever hun at roen kommer med det samme. Hun falder meget hurtigere i søvn, og er meget glad for den! Jeg tror næsten vi har vundet 1-2 timers mere søvn på den (de fleste dage). Den virker meget mere beroligende på hende end noget andet vi har prøvet – tror især det er størrelsen og tyngden på den, som giver hende den ekstra tryghed. Både barn og forældre er MEGET glade for hendes FLOOFER.

– Forældre til pige på 9 år – angst

Sover som en sten

Jeg fik anbefalet at prøve en FLOOFER til natten af min veninde. Jeg har ikke sovet godt i måneder og har vendt og drejet mig længe hver aften inden jeg har faldet i søvn. Jeg tør ikke sige om det er varmen, blødheden eller tyngden af bamsen der gjorde udslaget, men jeg sover som en sten hver aften.

Bamsen let opvarmet har hjulpet mig til at sove for min tankemylder og angst. Den er dejlig at ligge og kramme lige inden man falder i søvn. Den er også blevet brugt som smertelindring da jeg døjer med ryg- og menstruationssmerter. 

– Kvinde, 49 år – stress, angst, smertelindring

Falder hurtigere i søvn

Vi oplever en Lasse som har noget nemmere ved at ligge alene om aftenen når han bliver puttet. Han falder hurtigere i søvn og har en bedre sammenhængende søvn. Lasse vågner ikke ligeså mange gange nu med sin FLOOFER som førhen.

– Mor til Lasse på 9 år, introvert med mange ”traumer” i bagagen

Oplever en markant forskel

Vores søn er særlig sensitiv, og efter en lang dag i skolen er han ofte så overstimuleret at han har svært ved at være i sin lille krop. Efter bare et par dage med Floofer oplevede vi en markant forskel. Esben opsøger nu selv bamsen og falder helt i ro i sofaen med den i favnen når han kommer hjem fra skole. Efter blot 20 min med bamsen på skødet er han klar til resten af dagen. Esben ligger i ske med bamsen let opvarmet og sover igennem natten nu uden opvågninger. Vi har snakket med klasselæreren om muligheden for at han kan have en FLOOFER i hans kasse efter sommerferien. Tak fordi vi måtte være med i fokusgruppen. Vi anbefaler den gerne.

– Far til Esben, 8 år – særlig sensitiv 

Ro i kroppen

FLOOFER giver mig ro i kroppen og jeg kan holde ud at være i min egen krop og kun være koncentret om en ting af gangen uden at springe fra den ene ting til den anden hele tiden – især når den var varmet . Min søvn er også blevet meget bedre, uden tankemylder, uro eller mareridt. Så jeg er friskere og mere udhvilet om morgen. Floofer er også god til at have under mit dårlige knæ og som en god krammepude ven.

– Kvinde, 45 år, bipolar

 

Sover hurtigere – bedre udhvilet

Min dreng bruger sin FLOOFER mest ved sengetid. Ved sengetid er der nu mere ro og jeg skal ikke længere bruge 1,5 time på at få Theodor til at blive i sengen. Han bruger den som hovedpude, til at ligge på maven, på benene, under benene og til at ligge hånden indeni og nulre med kirsebærstenene. Det gør, at han sover hurtigere og er bedre udhvilet til næste dag. Theodor siger “bamsen ødelægger mareridtene så de bliver knust” 🙂  Vi anbefaler gerne bamsen til andre.
 – Mor til Theodor, 7 år – separations angst

Svært at tænke dumme tanker

Min søn har altid haft besvær med at overgive sig til søvnen. Tanker myldrer der giver uro og nogle gange angst. Min søn er i dag 11 år. Han har aldrig fundet trøst i bamser før, men denne Floofer er en genial kombination af tung og blød, der gør den til en god ven både ved sengetid, der gør at han falder hurtigt i søvn og endda at Noah nu kan ligge alene – men den er også god i sofaen efter en lang skoledag..

– Mor til Noah på 9 år, særlig sensitiv og mental uro

Beroligende sansepude – direkte fra fryseren

Min datter har en voldsom uro i kroppen og i hovedet. Når det er værst, tager hun sin FLOOFER – med kirsebærpuden direkte fra fryseren – lægger sig på siden og krammer sin FLOOFER. Efter kort tid har den afslappende effekt indtruffet og hun begynder at blive rolig. Den er også uvurderlig ved sovetid – også selvom hun er 15 år. Tyngden opleves super rart og beroligende. Min datter er også begejstret af følelsen af det super bløde plys stof. Vi har også en tyngdedyne der er rigtig god – dog opfylder FLOOFER sansepuden et andet behov og beroliger på en helt anden måde. Vi anbefaler meget gerne en FLOOFERS sansepude til andre!
 – Mor til Laura, 15 år – ADHD, angst, skizotypi

Sover meget bedre om natten

Jeg har endelig fundet det som giver mig trygheden og roen, nemlig min 2,5 kg FLOOFER.

Når angsten er slem, varmer jeg kirsebærpuden i mikroen og lægger den på mit bryst, og indenfor få minutter er der igen kontrol over min vejrtrækning. Jeg sover meget bedre om natten, oplever kun få mareridt nu og har slet ingen svedeture haft siden jeg fik min FLOOFER hjem.

Er jeg rastløs, ligger jeg med den på siden hvor den bliver krammet og nusset og indenfor kort tid forsvinder min anspændthed. Min marsvin floofer hjælper mig til at komme igennem dagen og den er lige så vigtig som min medicin. Jeg er super glad for den og har allerede anbefalet den til flere. Tak for super god kundeservice og forståelse. 🧡

– Jannie på 41 år, Aspergers, angst og depression

Sansepuden dæmper angsten

Tak for jeres sansepude.  Jeg skal dog have én mere, for min datter har taget sin med på efterskolen. Hun siger den hjælper hende til at falde i søvn og dæmpe sin angst om aftenen når hun ligger alene. Det giver mig mere ro i maven at vide hun er ok.

Jeg har haft min med på kontoret. Den er ret behagelig at ligge henover mine ben. Jeg bliver helt afslappet og den dæmper min angst. Når jeg op ad dagen får ondt  over lænden, så får den lige en tur i mikroen. Kollegerne er vældige misundelige, så I er blevet anbefalet flere gange. Jeg vil gerne bede om en zebra – så matcher den min taske 🙂 .
Mona, 46 år – angst og dårlig ryg 
 – billede er af ejeren af FLOOFERS® og kontorhunden, Frodo

Værsgo´- en gave til dig direkte i din indbakke!

 

Accepteret_marketing

Tak for din tilmelding!