Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

FLOOFERS ApS
CVR: 41385065
Messingvej 34A
8940 Randers SV
info@floofers.dk
Tlf.: 22737590
Etableret: 26. Maj 2020


Priser
Hos www.floofers.dk tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser.
Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre priserne og vægt uden forudgående varsel & samtykke.
Der tages forbehold for udsolgte varer.

 

Betaling

FLOOFERS modtager betaling med Dankort, VISA-Dankort, MasterCard, MobilePay & Anyday samt EAN betaling.

Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Alle beløb er i DKK/Danske kroner og inkl. moms.
Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer

Ved køb med Anyday kan du dele din betaling op. Du betaler første afdrag når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her:  www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper

Fragt og levering

Forsendelsen af varer sker med GLS eller Bring til din nærmeste pakkeshop eller SwipBOX. Vi leverer normalt alle varer inden for 3-5 hverdage efter bestilling – med forbehold for Black Friday og Julehandel. Fragtpriser er fast og udgør kr. 39,- pr. køb.
FLOOFERS® tilstræber at ordre indgået inden kl. 14.00 sendes næste hverdag.
Ordre indgået herefter, sendes næstfølgende hverdag.
Du modtager en mail med Track&Trace så du kan holde øje med hvor pakken befinder sig.

Rabatkoder

Der må kun benyttes 1 rabatkode ad gangen medmindre andet er aftalt med ejeren.

Reklamationsret

Der givers 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.
Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert opbevaring og/eller håndtering af produktet.
Du skal reklamere i ”rimelig tid” efter du har opdaget manglen/fejlen.
Ved reklamation vil FLOOFERS ApS dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.
Ved benyttelse af fortrydelsesretten skal du selv dække returneringsomkostningerne.
Ved returnering, reklamation og benyttelse af fortrydelsesretten sendes
varen til:

FLOOFERS ApS
Lerbakken 1, Haslund
8940 Randers SV
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.
Varen skal sendes retur i original emballage og forsvarligt pakket.

Købes GLS returlabel hos os, sendes pakken til Pakkeshop Dit & Mit, Ribevej 3, 8940 Randers SV.

Refusion

Hvis der er tale om refusion, bedes du medsende bank oplysninger i form af reg.nr. og konto nr., så det aftalte beløb kan overføres. Sender vi returlabel, fratrækkes fragtomkostninger ved refusionen.
Disse oplysninger kan uden risiko oplyses pr mail eller anden elektronisk form, da det ikke er følsomme oplysninger og kun vil blive anvendt til vores refusion.

 

Fortrydelsesret

Hos FLOOFERS® sætter vi stor pris på vores kunder, og det er vigtigt for os, at du er tilfreds.
Hvis det ikke er tilfældet, og produktet ikke lever op til dine forventninger, kan du benytte dig af vores 30 dages returret. Det kan både være fordi du har fortrudt dit køb, eller der er noget galt med varen.
Perioden regnes fra den dag hvor du modtager varen.
Inden 30 dage regnet fra modtagelsestidspunktet skal du give meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Meddelelsen skal gives pr mail på info@floofers.dk
I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den i pakkeshoppen, uden at du giver os tydelig besked om det samtidig. Er en pakke kommet retur fordi du ikke har afhentet pakken i pakkeshoppen, og ønsker du fortsat varen leveret, er FLOOFERS ApS berettiget til at opkræve dig udgiften til genfremsendelse.

 

Returnering

En vare skal så vidt muligt returneres ubrugt, i original emballage og i samme stand som du modtog den i. Vi beder dig om at pakke varen forsvarligt ind, når du skal returnere den. Det er vigtigt at du ikke sætter returlabel direkte på den originale emballage.
Er varen taget i brug, har du stadig fortrydelsesret, men du skal selv betale for værdiforringelsen, som bliver vurderet af FLOOFERS ApS.
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 5 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret.
Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med returnering – vi sender gerne fragtlabel.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentlig ind.
Du skal vedlægge en kopi af ordren.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til vi har modtaget den retur.
Vi modtager ikke pakker sendt pr efterkrav.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art & egenskaber.
Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Returfragten refunderes ikke, men fratrækkes købsbeløbet såfremt vi har sendt pakkelabel.

Billeder og tekster

Billeder og tekster på websiden/webshoppen www.floofers.dk er underlagt ophavsretten og må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra FLOOFERS ApS.