Lær FLOOFERS® produkterne at kende

Alle vores FLOOFERS® tyngdebamser og sansepuder bliver udviklet, designet og produceret i Danmark og Letland.

Vores leverandører er nøje udvalgte socioøkonomiske virksomheder hvis mål er fokus på bedre mental helbred.

Hver eneste FLOOFERS® er håndlavet med kærlighed, omsorg og omtanke for det enkelte individ. Alle materialerne er udvalgte til at forstærke sanseoplevelsen, og der er kræset for selv den mindste detalje. 

Hvem kan bruge FLOOFERS®?

 

FLOOFERS® giver omsorg og tryghed til baby, børn, unge, voksne og ældre på grund af deres helt unikke beroligende effekt. De er især velegnet til dig eller dit barn, der døjer med følgende:

 

  • svært ved at falde i søvn
  • problemer med at blive i søvnen
  • urolig ulvetime
  • for meget tankemylder
  • behov for øget kropsbevidsthed
  • stress eller angst
  • særlig følsom overfor sanseindtryk
  • psykisk og/ eller motorisk uro
  • mangel på koncentration
  • problemer med at holde fokus
  • fysiske smerter
  • feber der kræver nedkøling

Hvad er specielt ved FLOOFERS® ?

 

FLOOFERS® er udviklet til dig eller dit barn, som kan have gavn af ekstra tryghed.

FLOOFERS® adskiller sig fra andre sansestimulerende produkter, idet vi har kombineret flere mulige beroligende egenskaber som nedsætter stresshormonet, kortisol og fremmer glædeshormonet serotonin ;

Masserende tyngde – Deep Touch Pressure
Søvndyssende varme – for effektiv varmeterapi
Lindrende kulde – også febernedsættende
Velværende lavendelduft – aromaterapi som tilvalg
Store og ultrabløde – for unik taktil sansestimulation
Indbygget puder – for optimal støtte

FLOOFERS® er således udviklet til at stimulere følesansen, muskel-ledsansen, duftsansen der tilsammen beroliger nervesystemet, så du eller dit barn kan finde ro i kroppen og optimere søvnen. 

.

 

 

Hvordan er FLOOFERS® sammensat?

 

 

FLOOFERS® tyngdebamser og sansepuder kommer med en vægtpose fyldt med økologiske kirsebærsten. Vægtposen kan voksne nemt tage ud gennem en klassisk pudelukning på undersiden af produktet.

Der er ingen således ingen generende syninger eller plastik i designet, og det er muligt for større børn og voksne, at lægge hånden ind til vægtposen og nulre de runde kirsebærsten, på samme måde som man "dimser" med f.eks. en stressbold.

Du kan vælge mellem vægtposer fra 500 gram i de mindste poser til de mindste børn og helt op til 2,4 kg i de største vægtposer.

Har du behov for det, hjælper vi dig gerne med at vælge den vægtpose, der passer bedst til dig.

 

1. Stor Tryghedsbamse eller Sansepude

FLOOFERS® er ca. 55 cm i længden, 35 cm i bredden og har forskellige overfladestrukturer til at stimulere følesansen. Signatur stoffet er det ultrabløde plysstof der mest af alt minder om chinchilla pels.

2. En indbygget pude

FLOOFERS® er udstyret med en indbygget pude til at hvile hovedet på eller kramme løs på uden at få varmen i fingrene.

3. En udtagelig vægtpose

Vægtposen er lavet af Oeko-tex-certificeret bomuld, der sikrer, at tekstilet er fri for sundhedsskadelige stoffer. Vægtposen indeholder 100% økologiske kirsebærsten.

5. En lavendel duftpose – som tilvalg

Duftposen indeholder ca. 10 gr lavendel. Lavendel har været kendt siden oldtiden for dens stærke beroligende aromaterapi og anbefales som hjælp mod angst, søvnløshed, stress mv.

Tyngdebamsen der “vokser” med barnet

Alle vægtposer størrelser passer i alle FLOOFERS® tyngdebamser. 

Kort fortalt så kan du nøjes med blot at investere i én favorit bamse og udskifte selve vægtposen med kirsebærsten ud i takt med at barnet bliver ældre.

Et eksempel;

Julie købte en Rosa SuperSoft til hendes 8 mnd gammel datter, Sofie. Hun valgte da en vægtpose med 500 gram. Da Sofie blev lidt større og fik behov for mere tyngde, så købte Julie en særskilt vægtpose på 1 kg.

Idag er Sofie 3 år og har nu skiftet til 1,5 kg vægtposen. Når Sofie bliver 4 år og vejer mindst 20 kg, så ved Julie, at der er mulighed for at tilkøbe en 2 kg vægtpose hvis hun vurdere at Sofie får yderligere behov for tyngde.

De særskilte vægtposer kan købes af alle kunder via et link. Er du FLOOFERS® kunde, så send en mail til: cs@floofers.dk og få dit link.

.

Dette bør du vide om vægtposen

 

Vægtposerne er fyldt med 100% økologiske kirsebærsten og passer til alle vores FLOOFERS®, uanset tyngde.
Du kan også bruge vægtposerne særskilt til fx smertelindring af bestemte muskelgrupper.

Vægtposen

Alle FLOOFERS® vægtposer fås i 5 varianter

 

  • 500 gram til de allermindste. Dit barn skal veje mindst 5 kg og være motorisk udviklet til selv at kunne tage bamsen af.
  • 1 kg til de små. Her skal dit barn veje mindst 10 kg og også selv kunne tage bamsen af.
  • 1,5 kg til mindre børn typisk over 4 år, hvor du ønsker at opnå en svøbeeffekt.
  • 2 kg er vores mest populære størrelse, fordi den ofte passer til alle aldre og behov.
  • 2,4 kg er til større unge og voksne, der har behov for øget kropsfornemmelse

    Obs. Vægtposen til sansepuderne er altid på 2 kg.

Opvarmning/nedkøling af vægtposen

Alle vores vægtposer kan enten opvarmes eller nedkøles efter behov.

Opvarmningen får musklerne til at slappe af og virker søvndyssende – også når den blot lunes. Effektiv hvis du præget af angst eller uro, og nedkølingen er perfekt, hvis feberen raser, eller sommernætterne er alt for hede.

Vægtposerne varmes enten i mikrobølgeovnen, en traditionel ovn eller på radiatoren. Den afgiver varme i mindst 30–90 min. Hvis du har brug for en kold vægtpose, anbefaler vi, at du lægger den i fryseren i en frostpose et par timer før brug.

Kirsebærsten som terapeutisk fyld

 

Kirsebærsten er eminente til at holde på varme og kulde. Under deres hårde skal er der en kerne der indeholder en naturlig fugt og olie. Når kirsebærstenene opvarmes i mikrobølgeovnen, opvarmes kernen i stenene indefra og har dermed bedre ved at holde på varmen. Hvert enkelt kirsebærsten fungere som en lille massagekugle der kan forme sig om kroppens kurver og afgive en intens varme eller kulde.

Kirsebærsten som terapeutisk middel og smertelindring
Terapeutisk brug af kirsebærsten stammer fra Schweiz hvor man i gamle dage gemte stenene i plukkesæsonen. Stenene blev vasket og fyldt i stofposer der blev varmet på kakkelovnene og brugt som smertelindring og som varmepude.

100 % økologiske kirsebærsten fra bæredygtige Herbalind
Vægtposen er fyldt med økologiske kirsebærsten nøje udvalgt fra en tysk leverandør, Herbalind. Kirsebærstenene rengøres mekanisk og der bruges ingen kemikalier i denne proces. Derfor er vores kirsebærsten næsten lugtfri og 100% økologiske.

Herbalind er en non-profit inklusionsvirksomhed hvor mere end 50% af Herbalinds medarbejderstab har et begrænsende handikap. Gennem et særligt jobtræningsprogram, hjælpes medarbejderne tilbage på det ordinær arbejdsmarked. Det er mig en ære at samarbejde med Herbalind og er helt i tråd med FLOOFERS® formål og mission.

Brugsvejledning

Mikrobølgeovn
Ved brug af mikrobølgeovnen bør sund fornuft praktiseres og vægtposen må ikke forlades mens opvarmning står på.
Opvarmning af vægtposen bør altid håndteres af en voksen.
Opvarmningstiden afhænger af effekten i din mikrobølgeovn.
Det er individuelt hvor varm man ønsker vægtposen.
Vi anbefaler, at prøve sig frem med 2 min til en start ved max. 400 watt.
Til de små vægtposer, prøv kun 15 sekunder ad gangen. Må kun lunes.

Tjek altid, at din FLOOFERS® vægtpose er intakt inden brug.

 

 

Almindelig ovn
Læg vægtposen på en rengjort ovnfast overflade eller i et rengjort ildfast fad.
Vælg max. 100 grader og ca. 10 min.

Tjek altid, at din FLOOFERS® vægtpose er intakt inden brug.

Alternativ opvarmning
Alternativt kan vægtposen lægges på en radiator – ALDRIG elradiator.

Tjek altid, at din FLOOFERS® vægtpose er intakt inden brug.

Køleskab eller fryser
Læg vægtposen i køleskabet eller fryseren i mindst 45 min og gerne i flere timer før brug. En frostpose kan gøre fryseprocessen hurtigere.

Tjek altid, at din FLOOFERS® vægtpose er intakt inden brug.

Ikke hundelegetøj
En FLOOFERS® må aldrig bruges som hundelegetøj.

Vaskeanvisning

FLOOFERS® kan vaskes enten i hånden eller på uldprogram ved 30 grader. Den bør ikke tørretumbles, men strækkes i våd tilstand og tørres liggende på et håndklæde for at undgå, at tyngden trækker i materialet.
Vi anbefaler, at FLOOFERS® kun vaskes ved absolut nødvendighed for at undgå unødigt slid.

Kan vægtposen med kirsebærsten vaskes?
Ja den kan. Jeg anbefaler, at vægtposen håndvaskes i koldt vand med kun en smule vaskemiddel. Bør skylles rigtig godt og vrides så meget som muligt. Vægtposen skal derefter lægges fladt på et håndklæde og lufttørres. Varm vægtposen igennem et par gange inden brug.

Tjek altid, at FLOOFERS® er intakt inden brug.