fbpx

Lær sansebamsen at kende

FLOOFERS er dansk designet og produceret. Hver eneste sansebamse er håndlavet med kærlighed, omsorg og omtanke for det enkelte individ. Alle materialer er nøje udvalgte til at forstærke sanseoplevelsen og der er kræset for detaljerne.

En helt særlig bamse

FLOOFERS er primært målrettet personer med søvnbesvær, angst, psykisk/motorisk uro og/eller kognitive udfordringer, som f.eks:

  • Angst
  • ADHD/ADD
  • Autisme
  • Asperges
  • OCD
  • Senudviklede
  • PTSD
  • Stress
  • Depression
  • Demens
  • Særlig Sensitive
  • Som smertelindrend
  • Nedkøling af feks feber
  • Angst
  • ADHD/ADD
  • Autisme
  • Asperges
  • OCD
  • Senudviklede
  • PTSD
  • Stress
  • Depression
  • Demens
  • Særlig Sensitive
  • Som smertelindrende
  • Nedkøling af feks feber

Hvad er en FLOOFER sansebamse?

En FLOOFER kan dog med fordel benyttes af alle mennesker – personlige udfordringer eller ej – som kan have gavn af et ekstra stort kram.

FLOOFERS er en hel unik sanse-tyngde-varme bamse, der adskiller sig fra andre sanseintegrerende hjælpemidler ved at tilbyde størrelse, tyngde, varme og duft i én og samme bamse.

FLOOFERS er udviklet med henblik på at stimulere følesansen og muskel-ledsansen, til at finde ro i egen krop samt berolige nervesystemet. En helt særlig bamse, der kan virke yderst beroligende og have en fantastisk grounding effekt.

Hvordan er en FLOOFER lavet?

 

FIRST EDITION FLOOFERS er produceret af danske syersker. Hver eneste FLOOFER er lavet med kærlighed og personligt inspiceret så jeg er sikker på at de lever op til deres høje krammeniveau.

En FLOOFER sansebamse har hele 5 unikke egenskaber i én bamse;

 

1. Stor sansebamse

Bamserne er ca. 55 cm i længden, 35 cm i bredden og har flere forskellige overfladestrukturer til at stimulere følesansen, og er lavet af ultrablødt plysstof.

2. En indbygget pude

Bamsen er udstyret med en indbygget pude til at hvile hovedet på eller kramme løs på uden at få varmen i fingrene.

3. En udtagelig tyngdepude

Tyngdepudem er lavet af Oeko-tex-certificeret bomuld, der sikrer, at tekstilet er fri for sundhedsskadelige stoffer. Tyngdepuden indeholder 100% økologiske kirsebærsten.

4. Opvarmning eller nedkøling af tyngdepuden

Tyngdepuden med kirsebærsten kan enten lunes i f.eks. mikrobølgeovnen eller på radiatoren. Stenene afgiver en skøn beroligende varme. Alternativt kan tyngdepuden nedkøles og lægges over anklerne. Helt fantastisk til når feberen raser eller på varme sommernætter.

5. En lavendel duftpose – som tilvalg

Duftposen indeholder ca. 10 gr lavendel. Lavendel har været kendt siden oldtiden for dens stærke beroligende kraft og anbefales som hjælp mod angst, søvnløshed, stress mv.

Tyngdepuden

Tyngdepuden

Tyngdepuderne findes i 3 vægtvariationer – alt afhængig af ønsket effekt:

 

  • 1,5 kg til mindre børn, over 4 år, eller for at opnå en svøbe effekt
  • 2 kg er favoritvalget, passer til stort set alle aldre og behov
  • 2,5 kg er til større unge og voksne som har behov for en effektiv grounding

Tyngdepuderne er fyldt med 100% kirsebærsten og alle tyngdeposerne, uanset vægt, kan benyttes i vores 3 forskellige sansebamser.

Tyngdepuderne kan også bruges særskilt til f.eks. smertelindring af bestemte muskelgrupper.

Tyngdepuden varmes i enten mikrobølgeovn, traditionel ovn eller på radiator. Den afgiver varme i mindst 30 – 60 min. Ønsker man en kold tyngdepude, anbefales det, at den kommer i en frostpose og lægges i fryseren et par timer før brug.

Kirsebærsten som teraputisk fyld

Kirsebærsten er eminente til at holde på varme og kulde. Under deres hårde skal er der en kerne der indeholder en naturlig fugt og olie. Når kirsebærstenene opvarmes i mikrobølgeovnen, opvarmes kernen i stenene indefra og har dermed bedre ved at holde på varmen. Hvert enkelt kirsebærsten fungere som en lille massagekugle der kan forme sig om kroppens kurver og afgive en intens varme eller kulde.

Kirsebærsten som terapeutisk middel og smertelindring
Terapeutisk brug af kirsebærsten stammer fra Schweiz hvor man i gamle dage gemte stenene i plukkesæsonen. Stenene blev vasket og fyldt i stofposer der blev varmet på kakkelovnene og brugt som smertelindring og som varmepude.

100 % økologiske kirsebærsten fra bæredygtige Herbalind
Tyngdepuden er fyldt med økologiske kirsebærsten nøje udvalgt fra en tysk leverandør, Herbalind. Kirsebærstenene rengøres mekanisk og der bruges ingen kemikalier i denne proces. Derfor er vores kirsebærsten næsten lugtfri og 100% økologiske.

Herbalind er en non-profit inklusionsvirksomhed hvor mere end 40% af Herbalinds medarbejderstab har et begrænsende handikap. Gennem et særligt jobtræningsprogram, hjælpes medarbejderne tilbage på det ordinær arbejdsmarked. Det er mig en ære at samarbejde med Herbalind og er helt i tråd med FLOOFERS formål og mission.

Brugsvejledning

Mikrobølgeovn
Ved brug af mikrobølgeovnen skal pleje og sund fornuft praktiseres og den må ikke forlades mens opvarmning står på.
Opvarmning af tyngdepuden bør altid tilses af en voksen.
Opvarmningstiden afhænger af effekten i din mikrobølgeovn.
Det er individuelt hvor varm man ønsker tyngdepuden. Vi anbefaler, at prøve jer frem med 2 min til en start.

Tjek altid, at din FLOOFER er intakt inden brug.

 

Almindelig ovn
Læg tyngdepuden på en rengjort ovnfast overflade eller i et rengjort ildfast fad.
Vælg max. 100 grader og ca. 10 min.

 

Alternativ opvarmning
Alternativt kan tyngde/varmepuden lægges på en radiator – ALDRIG elradiator.

 

Køleskab eller fryser
Læg tyngdepuden i køleskabet eller fryseren i mindst 45 min og gerne i flere timer før brug. En frostpose kan gøre fryseprocessen hurtigere.

Vaskeanvisning

Selve FLOOFER-bamsen kan vaskes enten i hånden eller på uldprogram ved 30 grader. Den bør ikke tørretumbles, men strækkes i våd tilstand og tørres liggende på et håndklæde for at undgå, at tyngden trækker i materialet.
Vi anbefaler, at bamsen kun vaskes ved absolut nødvendighed for at undgå unødigt slid.

Kan tyngepuden med kirsebærsten vaskes?
Ja den kan. Jeg anbefaler, at puden håndvaskes i koldt vand med kun en smule vaskemiddel. Bør skylles rigtig godt og vrides så meget som muligt. Puden skal derefter lægges fladt på et håndklæde og lufttørres. Varm tyngdepuden igennem et par gange inden brug.

Tjek altid, at din FLOOFER er intakt inden brug.

Værsgo´- en gave til dig direkte i din indbakke!

 

Accepteret_marketing

Tak for din tilmelding!