Hvorfor er Deep Touch Pressure så effektivt?

Videnskaben bag FLOOFERS® – Deep Touch Pressure

For at du kan få en bedre forståelse for, hvorfor FLOOFERS® ikke bare er en almindelig bamse, der er blevet til ved et tilfælde, vil jeg gerne dele mine tanker bag FLOOFERS® filosofien med dig.

Det hele startede tilbage i november 2019, hvor jeg satte mig i sofaen for at skrive de første spæde noter om, hvordan jeg ville udvikle mine FLOOFERS® tyngdebamser. Mit udgangspunkt kom fra de virkemidler, jeg selv brugte, da min egen søn var yngre.

Det tog mange, mange timer og mange, mange noter, før FLOOFERS® var en realitet. Resultatet blev en kombination af disse beroligende egenskaber og flere til:

🧡   Deep Touch Pressure
🧡   Varme-/kuldeterapi
🧡   Aromaterapi
🧡   Taktil sansestimulering

I denne blog går jeg i dybden med Deep Touch Pressure, der er ét af de grundlæggende virkemidler i alle vores FLOOFERS® tyngdeprodukter.

Fra ærtepose til prototype

Min søn, Elias, blev diagnosticeret med ADHD, da han var 7 år og gik i 1. klasse. Nogle af hans største udfordringer var for meget tankemylder ved sengetid og motorisk og psykisk uro, som især viste sig, når han kom hjem fra skole. Desuden havde han svært ved at falde i søvn og blive i søvnen.

For Elias var en kugledyne ikke en mulighed, for han kunne ikke lide fornemmelsen. Til gengæld elskede han at ligge med vores marsvin på brystkassen, når han lige skulle have lidt alenetid på sofaen efter en lang dag i skole. Elias fortrak også at have en opvarmet ærtepose liggende over brystet, når han skulle sove, fordi den altid havde en søvndyssende effekt på ham.

Ved et tilfælde fandt jeg ud af, at lavendel har en beroligende effekt, så jeg dryppede et par dråber på hans hovedpude i ny og næ. Han elskede duften og sagde selv, at den hjalp ham med at falde i søvn.

Elias sagde tit til mig, at han godt kunne lidt fornemmelsen af at nusse pelsen på vores marsvin og også at nulre med ærterne i den opvarmede ærtepose, når han skulle falde til ro.

Det er derfor alle mine erfaringer og samtaler med Elias, der har resulteret i måden, FLOOFERS® er designet på, og det er bestemt ikke tilfældigt.

Det startede med, at jeg var nysgerrig efter at vide, hvorfor et levende dyr kunne berolige så meget på så kort tid, og hvorfor tyngden af små sten var så effektiv. Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvorfor kombinationen af varme og duften af lavendel var guld mod søvnløshed for min søn.

Resultat af min research overbeviste mig om, at min prototype floofer skulle kombinere alle de beroligende egenskaber i én. Uden brug af hverken velcro, plastik eller metal. Og den skulle selvfølgelig være vaskbart fra inderst til yderst.

Der skulle også være en indbygget pude, for Elias elskede altid at ligge på sine bamser og bruge dem som støtte.

Kronen på værket var, da FLOOFERS® blev CE-mærket for kvalitet og sikkerhed, men det er en helt anden historie, som du må få en anden gang.

Deep Touch Pressure

Jeg vil gerne fortælle lidt om selve videnskaben bag Deep Touch Pressure samt konceptets oprindelse.

Deep Touch Pressure er ikke et nyt fænomen. Faktisk har det været brugt i psykiatrien siden 1970érne og især til personer med autisme, ADHD, PTSD, angstlidelser og andre lignende diagnoser.

Inden jeg dykker længere ned i fortællingen om Deep Touch Pressure, er det vigtigt kort at introducere dig for Den proprioceptive sans ( muskel-ledsansen) .

I korte træk er den proprioceptive sans bevidstheden om vores egen krops position og bevægelse.

Det er nemlig vores bevidsthed, der bestemmer vores krops orientering i rummet, retningen, hastigheden og omfanget af bevægelsen af ​​vores krop og lemmer.

Denne information bliver opfanget af de sensoriske receptorer (modtagere) i vores muskler, ledbånd og led og bliver derefter sendt gennem centralnervesystemet.

Rent praktisk betyder det, at den proprioceptive sans sender beskeder til vores hjerne for at fortælle os, om musklerne er strakte eller afslappede, om leddene er bøjede eller rettet ud, og i hvilket omfang denne bevægelse finder sted.

Denne information er afgørende for, at vi kan udføre de daglige aktiviteter, som de fleste af os sjældent tænker nærmere over.

Når man har nedsat proprioception, er derimod svært at opretholde kropsholdningen og bevæge sig med en følelse af tryghed. Det påvirker hele bevidstheden om positionen af ​​både krop, arme og ben.

Evnen til at mærke hvilke kropslige handlinger og bevægelser, der er nødvendige for at fuldføre en bestemt opgave, afhænger derfor af vores proprioception.

Det vil sige: En underpræsterende proprioceptiv sans påvirker den motoriske planlægning. Når dette ikke fungerer korrekt, kan barnet have svært ved at klæde sig på, binde snørebånd og udføre andre hverdagsopgaver.

Vores proprioceptive sans fortæller os også, hvor meget kraft vi skal bruge, når vi udfører en opgave. Fx hvor hårdt man skal skubbe, når man åbner en dør, eller hvor meget pres man skal lægge på en blyant, når man skriver. Det er blot nogle af de daglige opgaver, der hele tiden bliver påvirket, uden at vi tænker over det.

En dårligt fungerende proprioceptiv sans kan derfor være et symptom på en sensorisk integrationsforstyrrelse – en tilstand, der blev opdaget af Dr. A Jean Ayers i 1970’erne.

Sensorisk integration handler helt basalt om processen med at tage information ind fra vores omgivelser, bearbejde den og bruge den til at handle og reagere på en passende måde.

Derfor kan et barn eller en voksen med en dårlig proprioceptiv sans:

• ved leg komme til at skubbe for hårdt, råbe, hoppe eller løbe for meget
• virke klodset
• have dårlige finmotoriske færdigheder og have svært ved at skrive og tegne
• udvise gentagende og selvstimulerende adfærd såsom at snurre, gynge eller tumle
• finde på at tygge på deres fingre, tøj, kuglepenne, legetøj eller andre genstande
• virke ukoordineret og have svært ved store motoriske færdigheder såsom at hoppe, klatre eller cykle
• ofte støde ind i andre mennesker og genstande

Jeg håber, eksemplerne har givet dig en større forståelse for, hvordan den proprioceptive sans påvirker os.

Deep Touch Pressure og Proprioception

Deep Touch Pressure (vægtet terapi) handler om at påføre vægt eller tryk for at give positive, proprioceptive input.

Så det er altså de dybe berøringstryk, der simulerer det proprioceptive system.

Disse berøringstryk beroliger og modulerer centralnervesystemet, som igen hjælper med behandlingen af ​​sensorisk information (Grandin 1992, McClure & Holtz-Yotz 1991).

Denne beroligende og blidt masserende effekt får personen til at føle sig mere grounded og sænker stressniveauet. Når stressniveauet i kroppen falder, bliver den selvstimulerende adfærd (såsom motorisk uro) formindsket. Og det fører til bedre fokus, koncentration og opmærksomhed.

En sidegevinst er, at stresshormonet kortisol bliver reduceret, og det er med til at udløse hormonerne serotonin og dopamin (lykkehormonet).

Dr. Temple Grandin beskriver Deep Touch Pressure på følgende måde: “Deep Touch Pressure er den type overfladetryk, der udøves ved de fleste typer berøring, fastholdelse, strygning, kæle med et dyr eller svøbning.” (Grandin, 1992).

Dr. Grandin (som blev diagnosticeret med autisme i en alder af 3 år) fortsætter: “Ergoterapeuter har observeret, at en meget let berøring advarer nervesystemet, mens dybe tryk er afslappende og beroligende”.

Personer med en dårlig proprioceptiv sans vil derfor tit opsøge dybe trykfornemmelser, fordi det får dem til at føle sig tryggere, mere afslappede og i stand til at fokusere og koncentrere sig bedre.

Det er også derfor, nogle børn godt kan lide at have stramt tøj på, fordi det giver dem en proprioceptiv feedback. Andre sover under tunge tæpper for at mærke den ekstra vægt.

Der er også børn, der gerne bærer rundt på tunge genstande som fx fyldte rygsække eller tyngdeprodukter som en FLOOFERS® tyngdebamse eller pude. Det gør de for at få proprioceptiv feedback, og fordi det får dem til at føle sig mere grounded og sikre.

Dr. Grandin udviklede i 1992 en ‘squeeze-maskine’, der skulle hjælpe hende med at overvinde hendes egne sensoriske problemer.

Maskinen påførte dybe berøringstryk på et stort område af kroppen og gav hende “følelsen af ​​at være omgivet og indesluttet af omfavnelsen af ​​det dybe berøringstryk”.

Dr. Grandin fandt også ud af, at maskinen havde en afslappende effekt, der beroligede hendes nervesystem, reducerede angst og gjorde hende mindre aggressiv og mindre anspændt.

Sammendrag

Så for at gøre en lang historie kort er FLOOFERS® på flere måder indbegrebet af Deep Touch Pressure.

Det er det grundet kombinationen af vægten, teksturen af udvalgte megabløde tekstiler samt tyngden af kirsebærsten, som fungerer som små massagekugler der skaber den beroligende magi ved FLOOFERS®. 

Det er en meget effektiv måde stimulere centralnervesystemet og opnå en fornemmelse af tryghed, ro og nærvær samt afhjælpe søvnproblemer hos både børn og voksne.

Ved at bruge et vægtet hjælpemiddel som FLOOFERS®, bliver stresshormonet kortisol reduceret. Lykkehormonet dopamin og serotonin bliver udløst og personen kan opnå en rar fornemmelse af tryghed og ro.

Men det er ikke det hele. For inde i kroppen sker der også en kemisk proces ved sengetid, idet serotonin omdannes til melatonin (et naturligt søvnhormon som også findes i visse madvarer), så du får det bedste af det bedste: tryghed, afslapning og en yderst søvndyssende effekt når det er tid til at sige godnat eller tage en lur.

Jeg håber, du er blevet klogere på, hvordan videnskaben med FLOOFERS® og Deep Touch Pressure hænger sammen.

Varmeterapi

Husk – FLOOFERS® kombinere hele 4 tryghedsskabende virkemidler hvor Deep Touch Pressure er ét af dem.

I mit næste blogindlæg, Varmeterapi, går jeg bag om videnskaben omkring varmeterapi og kuldeterapi. Jeg kommer bla. ind på, hvorfor varme er så effektivt et afslappende og utroligt søvndyssende redskab, og hvordan det kan være en fordel af have sin FLOOFERS® med på farten.

Til næste gang – pas godt på dig selv og dine kære.

De bedste hilsener
Carol