Kunderne fortæller
FLOOFERS® hjælper personer individuelt.
Noget af det bedste jeg ved, er at modtage fortællinger fra mine kunder og deres erfaringer med FLOOFERS®
I det følgende afsnit har jeg samlet en række fortællinger om børn, unges og voksnes oplevelser med FLOOFERS®.
Fælles for dem alle, har FLOOFERS® betydet en verden til forskel. 🧡
Historierne er personfølsomme hvorfor nogle af billederne er slørede ifølge aftale med forældrene og der benyttes ofte modelfoto.

Hele familien er glade for floofers
” Herhjemme har vi flere floofere og jeg kan kun sige, at vi alle er ret begejstrede for tyngdebamserne.
For mit vedkommende er min søvn markant forbedret. Nu har jeg ro både motorisk og i hovedet. Og så giver min floofer mig meget tryghed og den er samtidig god at stimme med.
Efter min datter fik sin floofer har hun fået mere ro i kroppen og hun kan fokusere mere. Også hun har fået en forbedret søvn.
Min mindste finder især ro efter en dag i børnehave hvor der har været en masse sansestimuli. Han ser sin Tony Tigerdyr som en bedste ven og sluttelig har også han fået en markant bedre søvn.
Jeg er meget imponeret over den forbedrede søvn hos os alle!
Både min mand og jeg er på SU så det var et sats at investere, men jeg må sige at floofers er ALLE pengene værd!
Jeg vil klart anbefale en floofer til alle – virkelig. Selv børn uden udfordringer kan jo have gavn af et ekstra tungt kram!
– Signe – floofer entusiast
Beroliger nervesystemet
“Floofers er SÅ god en opfindelse, som virkelig gør en forskel for mine 2 børn!
Vores Hermione ( nu Hjørdis ) skaber ro i mine børns nervesystem.
Vi bruger flooferen flere gange om dagen og har den også gerne med ud af huset når vi skal nogen steder.
3 ting der er bedst ved vores floofer;
🤍 Vi har fået mere ro på i ulvetiden.
🤍 Der opleves mindre angst
🤍 Vi har fået en nemmere putte-rutine.
Når et af børnene ikke kan sove, så får de Hjørdis med i seng og så faldes der hurtigt i søvn.
Jeg vil gerne anbefale Floofers til ALLE børn.
Ikke kun børn med diagnoser, men også neurotypiske børn, da den virkelig kan skabe noget ro og tryghed – det har alle børn brug for.”
– @by_porse – Mor til dreng med autisme og til datter under udredning for ADHD


Mere tryghed, bedre søvn
“For mig betyder vores floofer hund alt. Mere tryghed, bedre søvn og meget glæde.
Fra at have en 3 årig søn der skulle ligge hud mod hud når der puttes til aften og vågnede op hver gang jeg gik…
…så har vi nu en dreng der kan falde i søvn på mig og jeg så kan ligge ham fra mig med floofers ovenpå indtil jeg kommer i seng et par timer senere .
Jeg har fået min aftener igen!
Det er helt fantastisk, at have frie hænder om aften til at være mig og ikke en ”krammebamse” låst fast til sengen.
Og Johannes elsker sin floofer, ”Hundi” og har den med over alt.
Vi har prøvet tyngdedyne, kugledyne, vest uden effekt og var meget i tvivl, men tvivlen og desperationen kom mig til gode da floofer hunden kom og Johannes selv havde hjulpet med at vælge “hundi”.
Jeg vil varmt anbefale Floofers til alle børn som oplever søvnbesvær og har brug for ekstra tryghed, – og især til syge børn der er meget på sygehuset og bliver udsat for traumer gang på gang.
Tak for Floofers!”
– Stine – mor til Johannes på 3 år
Floofer lindrer min uro og angst
” Jeg var lidt nervøs for at købe en bamse i første omgang da jeg er voksen. Det virkede lidt pinligt.
Men min floofer bamse er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv og er bestemt alle pengene værd.
Jeg oplever en større ro når jeg sidder i sofaen eller ligger i sengen med min floofer bamse, meget bedre end mine gamle normale bamser jeg plejede at sove med.
Den har en god og stor størrelse at kramme.
Det bedste og mest overraskende ved min floofer er hvor hurtigt jeg får ro i kroppen blot ved at kramme den.
Floofer bamsen lindrer min angst og især det, at jeg kan varme den er effektivt og godt tænkt.
Jeg vil gerne anbefale en floofer bamse til alle folk med uro i kroppen og tendens til angst, den er god til at grounde mig og hjælper mig med at mærke min krop.”
– Pernille, angst og motorisk uro
(modelfoto)


Karla kanin er også god mod mavepine
Min søn Noah er kun 2,5 år gammel, er meget sensitiv, har astma og svær søvnapnø.
Jeg faldt over Floofers og investerede i kaninen Karla og har bestemt ikke fortrudt. Den har givet min familie ro, tryghed og hjælp.
Før Karla kom havde Noah svært ved at falde til ro ved sengetid. Ikke længere. Nu vil han ikke sove uden Karla. Noah siger ” Karla passer på mig”.
For ikke længe siden havde Noah ondt i maven. Vi varmede Karla op og holdte kirsebærstenene mod hans mave som smertelindring. Så blev han helt rolig. ❤️
Det er helt genialt, at min søn har fået ro til at sove på trods af opvågningerne pga. søvnapnø og at han føler sig tryg både når han skal sove og med alle de læge og hospitalsbesøg.
Jeg endte med, at købe Rosa til min svigerdatter, da hun lider af angst og selv hende har Floofers hjulpet på 👍
Jeg var lidt betænkelig om den var prisen værd. Havde prøvet en kugle dyne, men den ville han slet ikke sove med.
Men nu vil jeg gerne anbefale en Floofers til alle – fordi den er så fantastisk.
Maria – mor til Noah på 2,5 år – sensitiv, astma og søvnapnø
Balder giver mig en markant bedre søvn
“Nu har jeg haft min Balder i et godt stykke tid, og jeg har ikke sovet så godt og tungt i mange, mange år 😍
Min floofer er uundværlig til natten!
Jeg havde aldrig troet at en bamse kunne gør det, men jeg sover så meget bedre end jeg har gjort i årevis.
Jeg er vild med konceptet. Vægten, lyden af kirsebærstenene, den bløde pels, de lange ører…
Min Balder har, udover en give mig en markant bedre søvn, også givet mig afslapning, og en hjælp ved ondt i brystet (stress relateret), ved at bruge vægten at ligge på brystet.
Jeg skulle lige overvinde tanken om, at sove med en bamse i en alder af 39 år, men det er det bedste jeg har gjort for mig selv længe.
Jeg vil anbefale en floofer tyngdebamse til alle! For der er ingen tvivl om, at en floofer kan mere end man regner med!“
– Henriette, 39 år – søvnudfordringer, kroniske smerter


Kalle kan noget helt specielt
På klinikken Stellan har jeg fornøjelsen af Floofers tyngdebamsen ’Kalle’, som har været ved mig noget tid nu.
Jeg bruger ’Kalle’, som en fantastisk samarbejdspartner.
Ofte, når jeg behandler urolige, utrygge eller børn med andre udfordringer, kan Kalle noget helt specielt.
Han hjælper med at bryde isen og til at skabe tryghed for de børn, som har det svært.
Jeg behandler med Kranio-Sakral terapi, som lige netop hjælper b.la. med beroligelse af nervesystemet, men nogle gange kan det være svært at få lov.
Her er ´Kalle’ min største hjælper. ’Kalle’ bliver nusset og aget meget her på klinikken og er tit med – ved siden af eller ovenpå klienten.
Det er børn fra 1 år til 16 år, som bruger ’Kalle’ – og nogen gange kan jeg være i tvivl om det er mig eller ’Kalle’, de glæder sig til at ’besøge’.
På billedet her ligger der en 14-årige dreng, som virkelig har haft gavn af at mærke ’Kalles’ tyngde på sig til at skabe tryghed.
Jeg anbefaler alle forældre at købe en ’Kalle’ hjem til deres hjem, om du har et barn, der er udfordret eller ikke.
Gitte Stellan – Kranio Sakral Terapeut
Blødhed og varme giver tryghed
“Sally er godt til, at få Melanie ned i gear efter en lang dag.
Bamsen er min “forlænget arm” når maden skal laves.
Med Sallys blødhed og varme giver den tryghed på de knap så gode dage og hygge på de glade dage.
Melanie sover hurtigere om aftenen hvor hun før lå vågen længe.”
– Alice, mor til Melanie


Tryghed med Tilde i favnen
Tak for dine floofere. Bare tak.
Jeg var noget skeptisk da min veninde fortalte mig om dine tyngdebamser, men jeg må sige at hun fik ret.
Min søn Emil på 10 år er autist og har ADHD. Han har aldrig brudt sig om julen fordi den ”larmer” for meget. Min mor elsker at lave adventshygge for alle børnebørnene, men indtil nu har jeg og Emil altid blevet hjemme fordi han ikke kunne rumme det.
Lige indtil i år hvor Tilde nu er flyttet ind.
Emil og Tilde har været med ovre ved mormor de sidste 2 søndage. Og han har sådan hygget sig. Når det hele blev for meget, så trak han sig til sofaen med sin varme Tilde i favnen. Emil siger at bamsen giver ham en følelse af tryghed. Efter 10 – 15 minutter så kunne han igen være med.
Jeg er stadig høj over hans succesoplevelse og ville lige dele med dig. P.S. Emil sover med Tilde hver nat. Og sover faktisk nu indtil vækkeuret ringer. Dét er så stort. Så tak til dig og Tilde tyngdebamse.
Nete 38 år – mor til Emil på 10, IA og ADHD
(model foto)
Bamsen har en utrolig effekt
“Jeg købte Sofus fordi jeg håbede på, at få hjælp til mine angstanfald. Jeg har haft angst og depression i snart 10 år.
Til min store glæde har bamsen en utrolig effekt.
Når jeg mærker uroen i kroppen og den velkendte fornemmelse af et angstanfald på vej, så luner jeg
posen med kirsebærstene og starter med at lægge Sofus på min brystkasse.
Jeg får hurtig kontrol over min vejrtrækning. Så bliver han ellers krammet og får nulret ører.
Jeg kan godt mærke, at varmen gør noget godt for mig. Sammen med tyngden og den bløde pels – især ørene.
Sofus har også gjort, at jeg sover betydelig hurtigere og bedre. Giver mig en bedre livskvalitet.
Sofus var en investering jeg ikke ville være foruden. Tak!”
Sarah, 34 år – angst og depression
(modelfoto)


Fantastisk hjælp hos tandlægen
Jeg fik min floofer, Mulle, for 2 år siden. Mulle er en marsvine floofer på 2,5kg.
Til hverdag bruger jeg ham til at give mig tryghed når jeg skal sove. Her ligger han op af min ryg og flytter sig ikke pga vægten. Det giver en stor ro og en bedre søvn.
I dag skulle jeg til tandlæge. Jeg er 37 og jeg lider af ekstrem tandlæge skræk, angst, ADHD mm.
Jeg havde derfor Mulle med. Både tandlæge og assistenten måtte lige løfte og mærke på ham men var helt med på at jeg selvfølgelig måtte have ham med.
Jeg må indrømme, at jeg var lidt i tvivl om han ville hjælpe.
Men han var helt fantastisk.
Både at have liggende på maven, men også og holde fast i og klemme på når det blev meget slemt.
Han brokkede sig heller ikke når jeg klemte ekstra hårdt.
Jeg kan næsten ikke forklare hvor forfærdeligt jeg har det når jeg er ved tandlæge, men med min Mulle hjælper det rigtig meget.
Så nu kommer han med til tandlæge fremover.
Jeg kan kun anbefale floofers.
Julia 37 år – tandlæge fobi, angst, ADHD
(privat foto)
Færre nedsmeltninger giver ro i huset
“Min søn havde ofte meget voldsomme nedsmeltninger når han kom hjem fra SFO.
Efter Pjuske kom hjem til os, altså floofer hunden, så oplever vi et stort fald i antal daglige nedsmeltninger.
Det er faktisk blevet til, at når Frederik kommer hjem, så går han direkte hen og tager Pjuske, spørger mig om at opvarme den til ham og sætter sig hen i sin sækkestol i 20 minutter.
Han er, utroligt nok, helt stille i den tid.
Det virker som om han bliver ”de-sensitiviseret” efter en dag med mange sanseindtryk.
Jeg må sige, at jeg er ret overrasket over hvor godt Pjuske virker. Det har givet en anden ro i huset og især lillebror synes det er dejligt, at Frederik har overskud til leg inden aftensmad.
Tak for Pjuske. Vi vil meget gerne anbefale floofer tyngdebamsen til andre sensitive børn og voksne med indre uro.
Liva – mor til Frederik, 9 år – under udredning for ADHD
(modelfoto)


Jeg føler mig udhvilet til næste dag
”Når jeg om aften lægger mig på sofaen eller i sengen med min Flooferbamse, Sally Super Soft, går der kun ca. 10 minutter så falder jeg i søvn.
Jeg får nu min nattesøvn så jeg kan føle mig mere udhvilet når jeg skal op og på arbejde.
Sally har endda hjulpet mig rigtig meget ift mine mareridt.
Før i tiden vågnede jeg omkring 5 gange om natten og stod op, nu vågner jeg måske kun 1 gang. Sally giver især tryghed ved at være en god kramme ven.
Jeg har før i tiden ofte haft ondt i nakken når jeg vågnede. Nu hvor jeg har købt 2 floofers, både Sally og Karla kanin, så lægger jeg den ene under min hovedpude, og lige siden har jeg ikke haft problemer hold i nakken.
Da jeg selv har kaniner som kæledyr var jeg slet ikke i tvivl om hvilke dyr jeg skulle vælge.
Jeg havde lidt svært ved at vælge om det skulle være Karla eller Sally, så min mand besluttede sig for at han ville give mig Karla.
eg købte selv Sally der var meningen skulle være fast i sofaen, men som samme dag endte inde i sengen.
Jeg vil gerne anbefale floofers til personer som lider af depression og angst, til beboere på plejehjem og ikke mindst til min veninde som lider af fibermylogi”
Vicki – voksen, angst, mareridt og uro
(modelfoto)
Rosa reddede dagen
“Idag har floofers reddet vores tur i Legoland.
Min søn som lider af angst, fik et angst anfald i køen mens vi ventede på at komme ind i selve Legoland.
Thor valgte straks at tage sin floofers og faldt til ro, mens han stod i køen og nussede den.
Undervejs i parken, blev alle lyde, indtryk og de mange mennesker for meget, så han forsøgte at trække sig ved at gemme sit hoved.
Igen tog han floofers, og lidt efter ku vi snakke sammen så var han klar igen.
Jeg er meget imponeret over hvor hurtigt min søn har taget den til sig, da han normalt skal se nye ting an, men den gør bare godt for ham.”
– Camilla, mor til Thor, 9 år – særlig sensitiv, angst, under udredning for Autisme.


Mormor føler sig ikke længere ensom
”Mormor elsker sin kanin. Hun sidder altid med den på skødet og aer den og nulrer ørerne.
Hun siger selv, at hun er meget mere afslappet når hun har tunge ”Ninus” i favnen.
Mormor har altid elsket dyr og den bløde pels trigger dejlige minder.
Det er utroligt at se hvor meget hendes ”Ninus” betyder for hende.
Hun har ikke længere urolige ben, eller er rastløs og hun sover bedre om natten fortæller personalet.
Mormor har ofte tidligere givet udtryk for at hun følte sig ensom, men ikke efter tyngdebamsen ”Ninus” flyttede ind.
Det gør også noget godt for mig, at vide hun føler sig tryg.
Jeg kan varmt anbefale en floofer til ældre mennesker. Og til demente.”
Dorthe – barnebarn til Inga, 76 år
(modelfoto)
Jonas fandt trygheden til ferien
“Vi købte en Maggie marsvin til Jonas i håb om at den kunne hjælpe ham på miniferien til Lalandia.
Min mor fyldte år og hun havde inviteret hele vores store familie. Ikke alle i familien har lige stor forståelse for, at Jonas kan have udfordringer med for mange indtryk.
Det var derfor vigtigt for mig, at Jonas kunne trække sig med sin Maggie for tryghed og uden at få kommentarer med på vejen.
Jeg må sige, at Maggie er nu også min bedste ven!
Jonas havde en super tur. Når han følte sig for overvældet, så fandt han roen med Maggie.
Han sad med Maggie på skødet og deltog i fællesspisning.
Han faldt i søvn meget hurtigere med Maggie i favnen. Jonas siger selv, at Maggie har ”vundet over” de dumme tanker.
Alt i alt er Maggie den tryghedsbase vi længe har ledt efter.
Tak – vi glæder os til at tage Maggie ( nu dømt Manse ) med til Italien.”
– Sabrina, mor til Jonas 5 år – særlig sensitiv, under udredning for Autisme.
(modelfoto)


“Sally” hjalp mig med at sove igen
” Jeg lider af depression, angst, stress og søvn problemer.
Da jeg fik “Sally ” hjem blev jeg positiv overrasket over hvor god hun er til at berolige og give mig tryghed! Jeg kalder hende Aurora nu. J
Jeg sover så godt nu, takket være hende. 🙂
Jeg kan varmt anbefale Floofers til hvem som helst uanset alder. Man vil blive overrasket over hvor godt de hjælper!
Jeg takker jer igen 10000000 gange for, at I har opfundet Aurora og resten af jeres floofers. Jeg kan slet ikke undvære min skønne Aurora.
Knus fra Mette”
– Mette 43 år, glad floofers ejer
Angst og uro er dæmpet
“Jeg er 36 år og investerede i min floofer tilbage i januar.
Siden da har jeg sovet med min kanin hver nat.
Jeg har nu en meget bedre søvnkvalitet. Jeg sover bedre, min angst er dæmpet, jeg har færre mareridt og har nu generelt meget mindre uro.
Jeg lider af rysten på især hænder og arme i perioder, hvilket gør mig enormt træt, og der hjælper Trøffel også på at give mig ro.
Prisen gjorde, at der gik lidt tid før jeg købte Trøffel (som jeg har døbt min floofer kanin) – men den er klart hver en øre værd!
Jeg vil gerne anbefale floofers til andre børn og voksne med motorisk og psykisk uro, angst, mareridt og søvnproblemer.
Jeg er sikker på at demente vil også kunne have god gavn af en floofer.”
– Stine – 36 år, søvnudfordringer, psykisk uro og angst
(modelfoto)


Emilie var et highneed barn
” Emilie gav sig aldrig ro – vi var bange for det aldrig blev bedre!
Emilie har altid sovet utrolig lidt og utrolig uroligt. Altid med nem til overstimulering.
Det kunne nemt tage 1.5 time at putte hende om aftenen fordi hun kørte sig selv oppe under loftet og først sov når hun gik ud som et lys og simpelthen ikke kunne mere.
Efter vi har fået hendes kære “nus” Floofers kanin, sover hun altid med den og den giver hende simpelthen så meget ro og tryghed.
Om aftenen når vi putter godnat, sover hun indenfor maks 10 min – hun plejede at vågne 3-4 gange i løbet af en nat, men gør det ikke mere og nu sover hun nemt til vækkeuret ringer
Kaninen har bare reddet hele vores verden og vores kære Emilies trivsel i hverdagen med den gode nattesøvn der bare er alfaomega for børn.”
– Camilla – mor til Emilie på 3 år, motorisk uro og søvnudfordringer
(modelfoto)
Føler tryghed og sover bedre
“Før var vores datter meget urolig ved sengetid, havde svært ved at falde i søvn og havde mange mareridt om natten.
Hun havde svært ved at finde ro når hun havde fået for mange indtryk, feks efter skole.
Men efter vi har fået os en floofers bamse er det hele blevet meget bedre, hun falder hurtigere i søvn og falder hurtigere til ro hvis hun har fået mange indtryk.
Hun spørger selv efter bamsen fordi hun føler sig tryg ved den.
Jeg er så glad for den tryghed min datter oplever med floofer bamsen. Den er blevet en rigtig god og uundværlig ven for hende.
Synes floofer var lidt dyr i indkøb, men den har vist sig at være alle pengene værd
Jeg vil gerne anbefale en floofer bamse til de familier hvis børn har svært ved at finde ro, har dårlig nattesøvn, og de hvis børn er sensitive, for der vil floofers bamsen kunne gøre en kæmpe forskel.”
– Betina – mor til datter på 7 år, søvnudfordringer, motorisk uro, lyd & taktil sensitiv
(modelfoto)


Vågner nu kun 1 gang om natten
“Min veninde´s søn på 10 år har gennem hele sit liv kæmpet med flere udfordringer hvilket medfører, at han sover meget dårligt.
Igennem så mange år jeg kan huske, har min veninde fortalt mig, at hendes søn sagtens kan vågne op til 25 gange på en nat.
Jeg købte en floofers hund til ham til hans fødselsdag i håb om at den måske kunne hjælpe dem. Dagen efter fortalte min veninde mig, at sønnen kun var vågnet 1 gang den nat.
Hun slog det lidt hen med, at det nok bare var en tilfældighed. For de havde prøvet alt mellem himmel og jord de sidste mange, mange år uden effekt. Kugledyne gjorde ham mere urolig og melatonin til natten opgav de hurtigt.
Så jeg forstod hvor min venindes skepsis kom fra.
En uge senere kom jeg på besøg. Min veninde sagde ” jeg tør næsten ikke sige det, men han vågner stadig kun 1 gange om natten”. Hun er vildt overrasket. På den gode måde.
Nu er der gået godt 4 uger og søvnmønstret er det samme. Han vågner stadig kun én gang i løbet af natten og når det sker, så bliver han puttet igen med hans opvarmet hunni, som han kalder den, og falder hurtigt i søvn igen.
Min veninde fortæller, at han er mere rolig og glad i løbet af dagen – og det smitter af på hele familien.
Min veninde og jeg kan varmt anbefale en Floofers 🙂 “
– Susanne – gudmor til dreng på 10 år, FAS, ocd, særlig sensitiv, søvnudfordringer
(modelfoto)
Godt redskab til roligere putninger
Putningerne har taget lang tid, og det har været en kamp.
Vi har oplevet, at Floofers er et godt redskab til at give mere roligere putninger pga. tyngden på kroppen. Det hjælper med at give en større tryghedsfølelse.
Det er helt fantastisk, at den kan bruges af børn og voksne og, at den kan varmes og der kan tilføjes lavendelduft.
Jeg vil klart anbefale en floofers til mine veninder, hvis børn er urolige.”


Ikke mere natteroderi
” Sofie fik sin floofer marsvin i julegave og den er hendes bedste ven der følger hende overalt om dagen.
Min datter fortæller, at Sofie sover meget bedre natten igennem og kommer ikke længere rendende ind til forældrene fordi hun ikke kan finde ro. Min datter og hendes mand sover også meget bedre uden natteroderiet.
I den senere har Sofie oplevet flere grimme drømme om natten. Her er bamsemarsvinet meget effektiv til at trøste.
Sofie bliver selvfølgelig trøstet af sin mor som opvarmer floofer, og så ligger hun med den så Sofie føler, at mor stadig holder om hende og hun falder hurtig til ro og i søvn igen.
Sofie er snart klar til lidt mere vægt så det er virkelig godt, at vi kan nøjes med at købe en ny tyngdepose og ikke en hel ny bamse.
– Jytte – bedstemor til Sofie på 4 år, søvnudfordringer
(modelfoto)
Floofers giver den tryghed jeg søgte efter
”Benjamin kommer nogle gange i tanke om uhyggelige ting, når han skal sove. Benjamin har store søvn- og sansemæssige udfordringer, men bryder sig ikke om f.eks tyngdedyner som vi har afprøvet uden effekt på ham.
Floofers giver ham den tryghed jeg søgte efter. Når han krammer den, og når han skal sove ligger den altid ved hans ryg eller mave. Tyngden virker beroligende på ham.
Benjamin har også glæde af sin floofers andre steder.
Når han ligger i sin seng om eftermiddagen og slapper af med sin bærbare computer. Eller når han ser TV fra sofaen i stuen.
Hans floofers kan han rykke rundt med, så den ligger lige, hvor han har brug for den.
Jeg vil gerne anbefale floofers til alle – egentlig. Men især til børn med sansemæssige udfordringer.
Den er tilmed lækker og blød og ikke-klinisk og så er den ligefrem pæn at have liggende fremme i sofaen”
– Trine, mor til Benjamin på 11 år


Merle kommer igen glad i skole
” Merle blev pludselig, helt ud af det blå, meget bange for at komme i skole. Hun har ellers altid været så glad for skolen og sine nye venner.
Jeg er sikker på, at alt det her covid og tests har påvirket hende negativt. Hun ville i hvert fald ikke afsted om morgenen og en overgang var der så meget stress og gråd.
Min mor læste om Floofers ved et tilfælde og købte en kanin til Merle i starten af November sidste år. Kaninen er med Merle overalt nu. Selvom kaninen Karla er godt tung, så bliver den slæbt rundt alle steder – også i skole.
Det har gjort nu, at Merle igen kommer i skole uden gråd og hun føler sig tryg. Kaninen ligger troligt på hendes ben indtil der er frikvarter.
Kaninen er guld værd for Merle og også for mig som ikke længere føler mig presset at dårlig samvittighed og jeg kan se at min datter er den glade pige hun plejer at være.”
– Josefine – mor til Merle på 7 år, separationsangst
(modelfoto)
Børneergoterapeuten anbefaler
“Min søn, Elliot på 14 mnd har færre opvågninger om aftenen og får nu en mere sammenhængende søvn. For os voksne har det givet mere kvalitetstid sammen med storebror.
Tyngdeprodukter er generelt ret dyre, hvilket kan være en udfordring for de fleste. Især, hvis man ikke er overbevist om effekten.
Da jeg arbejder som børneergoterapeut, var jeg ikke i tvivl om værdien af produktet, men tænkte tværtimod, at dette er et perfekt supplement til eller erstatning af tyngdedyner.
Det er smart, at vægtposen kan ændres i takt med at barnet vokser. Hvis effekten begynder at udeblive, kan man let tilføje mere vægt. På den måde skal man ikke investere i en ny dyr dyne.
Jeg vil anbefale den til alle der har brug for hjælp til rolige stunder med deres børn, uanset om det er i løbet af dagen, aftenen eller natten.
Jeg vil især anbefale den til de familier som er udfordret på lange indsovninger, hyppige opvågninger og nedsat søvnkvalitet.
Det er en super lækker detalje, at floofers er SÅ blød! Mine drenge elsker at sidde og nusse den og bliver i den grad stimuleret taktilt.”
– Katja, mor til Elliot 15 mnd – almene søvnudfordringer


Ro i kroppen uden medicin
” Kaninen hjælper mig med at finde ro, når jeg bliver stresset eller urolig, også er den hyggelig at ligge med.
Når jeg føler behov for en “time-out”, kan gøre nogenlunde som jeg plejer i den situation – trække mig tilbage til min gode seng, som en anden Maud, klappe “Floofer” på maven, placere den så jeg får mest ud af lavendelduften, og så passer det også perfekt med at ørerne ligger lige så de er lette at nusse med.
Så falder der ro over feltet, også uden at medicin er involveret👍
Jeg vågner jævnligt med en sitrende uro i kroppen, det plejer at vare lidt før det går over, men hvis lægger Floofer op på mig, så går der maksimalt et par minutter, og så er der ro i kroppen.
Det er dejligt at den kan holde varmen fra MIN krop stort set hele dagen, hvis den bare får dyne på, når jeg forlader den.
Og så vil det helt sikkert blive en stor fordel at den kan bruges som senge varmer i vinterperioden.
– Charlotte – voksen, let angst og depression
(modelfoto)
Kirsebærstenene har en beroligende effekt
“Floofersen giver ro om eftermiddagen, når min søn kommer træt hjem fra sfoen.
Også ved sengetid giver den en god ro ved, at den har en god størrelse ligesom en bamse. Kirsebærstenene har en berolige effekt på ham.
Min søn var vild med den første gang han så sin floofers hund og og er det stadig er det her 1 måned efter vi har prøvet den.
Der er ro kort efter min søn et puttet med floofersen. Også når vi køre en længere tur i bilen, hvor han sidder med floofersen på sine ben.
Jeg vil anbefale floofersen til andre som har børn /unge med forskellige diagnose. Hvor den kan gøre en forskel for den som kan have det svært hvor medicin ikke kan stå alene for et hjælpe.”
– Linda, mor til dreng på 8 år – ADHD
(modelfoto)


Oldefar er begyndt at joke igen
”Oldefar er gået fra kun at sove 1 time hver nat pga. uro, depression osv., til nu at sove 6 timer i træk med sin Floofers kaninbamse.
Den første nat blev det til 4 timer, derefter 4,5 timer, så 5 og nu 6 timer. Han har bamsen med sig ind i stuen om dagen, hvor den ligger på hans skød.
Olde er stadig træt om dagen, men vi synes han virker mere til stede når vi ses med dem. Han har også fået overskud til at joke osv. Han sidder nu med åbne øjne med kaninen på skødet og deltage i samtalerne, hvor han før sad med lukkede øjne hele tiden.
Han siger selv han er træt, hvilket han helt sikkert også er, da han stor set ikke har sovet det sidste halve år. Men vi andre kan allerede mærke og se en forskel.
I starten var jeg lidt betænkelig ved, om Olde ville synes det var mærkeligt med en bamse, og om det hellere skulle have været en pude.
Men mine piger gav ham den, og sagde “her Oldefar, den er til dig fra os, så du bedre kan sove”.
Og den tog han til sig med det samme. Så det har slet ikke været et problem at det var en bamse. Tak ”
– Josefine, barnebarn til dement på plejehjem
(modelfoto)
Varme giver Liva tryghed
Min lille Liva har haft nogle krampeanfald, især når hun lå på ryggen. Her har floofers hjulpet til at holde hende lidt på siden, og derved minimere de krampeanfald hun fik.
Udover dette sover Liva nu også meget bedre, når hun “svøbes” i bamsen. Den giver en god sansestimulering.
Det er helt fantastisk at den kan varmes! Giver så meget tryghed. Det er så dejligt her i vinter perioden og skønt for Liva at ligge op af!
Bamsen er lidt dyr, men den er alle pengene værd, også kvalitetsmæssigt.
Jeg vil klart anbefale en floofers til alle med børn! Faktisk uanset om der ligger noget problematisk til grund for at have bamsen, er det bare en skøn bamse at have.
Floofers giver ro og tryghed. Faktisk så meget at jeg har måtte investere i en til min store pige, som bare er blevet helt forelsket i den…
– Nanna, mor til Liva – almene søvnudfordringer, kramper


Valget blev floofer kaninus
” Min datter (12 år og atypisk autisme ) har haft sin floofer kanin i ca 3 måneder og jeg vil gerne give en tilbagemelding . Vi var meget i tvivl om en kugledyne eller en floofer var det bedste.
Vi valgte en floofer og hun elsker den og den har hjulpet hende så meget med at finde ro. Især når hun har haft en svær dag eller fx er blevet overstimuleret så har den været guld værd. Men også om aftenen er den rigtig god. Hun bruger den hver dag.
Generelt har min datter svært ved overgangen fra vågen til søvn. Hun har været bange for at falde i søvn da hun ikke rigtig ved hvad der sker når man sover.
Men floofer kaninen har altså hjulpet meget på det fordi den giver ro og tryghed.
Den har forkortet tiden betragteligt fra hun bliver puttet til hun sover og hun er heller ikke så ængstelig længere. Det er også genialt at man kan varme den fordi hun tit har meget kolde fødder .
Tusind tak for at have lavet sådan en dejlig bamse ❤️🙏 “
– Louise, mor til pige på 12 år, atypisk autisme
Beroliger med det samme
Vores datter har god gavn af at have sin floofers kanin med i børnehaven.
Hun går i en stue hvor der er ekstra fokus på børn som er særlige sensitive eller som min datter, skal i gang med udredning for ADHD.
Isabella opsøger selv sin kanin nu når hun kan mærke at hun har brug for en pause.
Så sætter hun sig i sækkestolen med bamsen helt op på brystet og sidder der i 5-10 minutter. Så er hun klar til leg igen.
Pædagogerne fortæller mig, at hun er blevet bedre til at lege med de andre børn og har ikke så mange konflikter længere.
Vi kan også mærke en stor forskel herhjemme efter kaninen kom til. Isabella falder hurtigere i søvn og har færre opvågninger – og er noget nemmere at få op om morgenen. Win – win for os alle for nu kan vi også hygge om morgenen på hverdage.
– Stephanie, mor til Isabella på 6 år – motorisk uro, udredning for ADHD
( modelfoto )


Kan nu sove i egen seng
“Vores kanin floofer er rigtig god til at give min søn ro ved sengetid – og helst opvarmet da min søn oplever at varmen beroliger. Tyngden giver tryghed og varmen giver ro på kroppen.
Min søn fortæller, at den er god at putte med og sove med. Modsat kugledynen der ikke havde effekt på ham, så giver tyngdebamsen ham hjælp til at falde i søvn i egen seng. Vi anbefaler gerne Floofers til andre i samme situation.
– Mor til dreng på 8 år, søvnudfordringer
Sover nu godt hele natten
Jeg købte min første Floofer med forhåbningen om, at den kunne gøre min hverdag lidt nemmere, og det har den helt klart levet op til.
Jeg lider af uro i kroppen, ‘meltdowns’, angst anfald og søvn problemer. Især på det sidst hvor jeg har lidt af depression har jeg haft meget svært ved at falde i søvn og sover næsten ikke.
Min Floofer har hjulpet mig med at falde til ro om natten på grund af den tunge vægt og også den beroligende duft af lavendel. Jeg er gået fra at sove dårligt i 3-5 timer om natten til at sove tungt og godt i hele 8 timer, hvilket gør dagen derpå nemmere på alle punkter.
Om dagen hjælper min Floofer mig med at falde til ro. Med den på brystet og høretelefonerne på, får den mig bedre igennem angst anfald og ‘meltdowns’.
Den er også bare dejlig at ligge og til at slappe af med på sofaen.
Det var helt klart en god investering, og så er det et plus for mig at det er et brugbart hjælpemiddel i form af et krammedyr.
– Kaleb, 19 år – motorisk uro, angst og søvnbesvær


Effektiv til at finde ro
Min bamsekyndige pige, Laura synes hendes FLOOFER er helt perfekt. Den er blød, behagelig og svøber sig godt om kroppen. Den indbyggede pude bruges også som hovedpude og kaninen ”Rosa” har en høj cute faktor. FLOOFER bamsen er effektiv til at finde ro efter en lang dag i skolen og når medicinen er ude af kroppen. Laura synes den er perfekt at putte ind til og vi oplever en hurtigere indsovning med en varm bamse i favnen. Hun finder selv bamsen frem ved behov og bamsen er nem at have med rundt – den er ikke så tung og ubehagelig som en sansedyne. Vi anbefaler gerne FLOOFERS og har allerede gjort det.”
– Mor til Laura på 10 år, ADHD
Den bedste investering
Min Floofers har været den bedste investering jeg har gjort mig længe. Jeg var ofte stresset over manglende søvn, men Floofers hjælper mig med at finde ro og komme tilbage i søvnen når jeg vågner midt om natten.
For nogle år tilbage fik jeg angst. Selvom jeg kom på benene efter en sygemelding, fulgte mange søvnløse nætter. Det var ofte svært for mig at finde ro ved sengetid og jeg vågnede ofte flere gange om natten med tankemylder. Men dét har ændret sig efter jeg har fået min Floofers. Når jeg ligger uroligt, er den min støtte der ikke flytter sig og giver mig ro når jeg krammer den. Fylder tankerne for meget, lytter den. Når søvnen mangler, skal den bare ligge på min brystkasse, så falder jeg nemmere i søvn igen. Efter min Floofers er kommet ind i mit liv, vil jeg bestemt ikke være foruden. Jeg vil varmt anbefale Floofers.
– Mia, 34 år – angst og stress


Dejlig at putte med
Dejligt at putte med og lækkert blødt materiale. Sebastian synes det er beroligende at rulle/trykke på kuglerne inde i posen.
Den bliver altid brugt når der skal soves og er dejlig at putte med når der skal slappes af. Bamsen ligner hans ene terapi marsvin, Noah.
– Maria, mor til Sebastian på 13 år – IA og ADHD
Bamsen er mest populær
Vores søn ELSKER sin Floofer Boofer og hun bliver flittigt krammet, kørt bil med, set tv med, båret rundt på og sovet med (selvom vores søn aldrig tidligere har sovet med eller leget med bamser før).
Vi har endda lige fået en hundehvalp, så konkurrencen er skarp. Faktisk virker bamsen om muligt mest populær – formentlig pga. forudsigeligheden: Floofer Boofer hverken bider, napper eller er vild 😉 Og hun skal heller ikke luftes! Vores søn fortæller iøvrigt at hun er en pige “Fordi kvinder giver de bedste krammere”.
– Jannie, mor til dreng på 12 år – IA og ADHD


Genialt at den kan varmes
Begge børn på 4 og 8 år har haft glæde af bamsen på hver sin måde . Min store dreng har haft en roligere indsovnings process hvor han har ligget med den opvarmede bamse på maven. Den lille bruger bamsen om eftermiddagen når han er blevet for overstimuleret og træt og har brug for at finde ro i kroppen til at kunne slappe af igen. Det er helt genialt at den kan opvarmes.
– Tine, mor til drenge på 8 og 4 år – IA og ADHD
Øget koncentration ved lektielæsning
Marius er glad for den og selv min ældste pige på 12 bruger den og er glad for den. Den er super at falde i søvn med for dem og giver dem også en ro når der skal laves en masse skal-opgaver. Så indtil videre helt super! Min datter har nemmere ved at koncentrere sig om lektierne når den ligger på skødet – særligt når den er opvarmet. Min søn kan lide at sove med den opvarmet om natten og når han skal slappe af i sofaen. Bamsen kan tages ”af og på” efter behov.
– Hans, far til Marius og datter på 12 år – under udredning for ADHD og ADD


Når angsten skal ha´ “røvfuld”
Kære Carol.
Det bedste sted at starte er vist med at sige tak, tak for dit mod på at dele din super idé med os andre 😊
Autisme er noget som altid har været en del af mig så den lever jeg med efter bedste evne men for ca. 10 år siden blev hele min verden vendt på hovedet. Jeg fik et angstanfald. Den ene dag rejse jeg landet rundt i tog den næste dag lagde jeg på sofaen og var så bange for verden at jeg ikke kunne gå ud af hoveddøren.
De seneste par år er jeg nået langt i kampen mod angsten og for 5 måneder siden købte jeg en Floofers, en kanin som jeg kalder for “Guttermand”.
Med kaninen har jeg opnået bedre søvn, jeg sover faktisk ofte hele natten i gennem, hvilket var en sjældenhed før.
Når angsten skal ha’ “røvfuld” er kaninen med, fx. var 10 min på passagersædet i bil et mareridt, nu kan jeg “hold ud” i 20-30 minutter! Jeg ligger kaninen over mine ben så jeg bliver klemt ned mod sædet og så aer jeg den langsomt hele tiden mens jeg er meget bevist om følelsen af pelsen, strukturen og vægten.
I starten drillede kæresten mig med, at jeg sov med bamser men efter 3-4 uger måtte han indrømme at han kunne se, at jeg er blevet mere glad af den bedre søvn og at mit overskud er vokset.
Tak for en super makker, for ja, min kanin er en rigtig Guttermand i kampen mod angsten.
Tak! ❤️
Helena, 3o år – Autisme og angst
Meget effektiv FLOOFER
Vores plejebarn benytter hendes Floofer ved sengetid. Hun vil gerne, at vi varmer stenene op så den ligger tæt ved hendes side når hun sover. De ligger i ske sammen.
Hun har i 3,5 år ikke kunnet ligge i egen seng pga angst og frygten for at vi ikke er der når hun vågnede. Vi har haft en madras på gulvet i soveværelset som gradvist er flyttet ud på gangen og tættere på hendes værelse. Efter hun fik 2 terapi marsvin og en FLOOFER, var aftalen at hun skulle sove på eget værelse da hun ikke længere var alene og hun havde Floofer var hos hende. Allerede fra dag 1 har hun sovet trygt og godt i egen seng.
Jeg synes, at det er en meget effektiv Floofer. Og måske i særlig grad, når også vi har de to levende marsvin skønheder. Vi er meget tilfredse og det er endnu et kæmpe skridt i en positiv udvikling.
– Plejeforældre til pige på 6 år – seperationsangst


Mere beroligende end noget andet
Vores datter på 9 år har igennem flere år haft meget svært ved at falde til ro ved sengetid. Hun har kæmpet med tanker der kredser sig om opkast – og frygten for at skulle kaste op. Den frygt kom snigende hver aften når det blev mørkt, sammen med mavepinen. Hun kunne ligge i sin seng og vende og dreje sig i flere timer, hun har været enormt ked af det og bange.
Efter hun er blevet introduceret for hendes Floofer, oplever hun at roen kommer med det samme. Hun falder meget hurtigere i søvn, og er meget glad for den! Jeg tror næsten vi har vundet 1-2 timers mere søvn på den (de fleste dage). Den virker meget mere beroligende på hende end noget andet vi har prøvet – tror især det er størrelsen og tyngden på den, som giver hende den ekstra tryghed. Både barn og forældre er MEGET glade for hendes FLOOFER.
– Forældre til pige på 9 år – angst
Sover som en sten
Jeg fik anbefalet at prøve en FLOOFER til natten af min veninde. Jeg har ikke sovet godt i måneder og har vendt og drejet mig længe hver aften inden jeg har faldet i søvn. Jeg tør ikke sige om det er varmen, blødheden eller tyngden af bamsen der gjorde udslaget, men jeg sover som en sten hver aften.
Bamsen let opvarmet har hjulpet mig til at sove for min tankemylder og angst. Den er dejlig at ligge og kramme lige inden man falder i søvn. Den er også blevet brugt som smertelindring da jeg døjer med ryg- og menstruationssmerter.
– Kvinde, 49 år – stress, angst, smertelindring


Falder hurtigere i søvn
Vi oplever en Lasse som har noget nemmere ved at ligge alene om aftenen når han bliver puttet. Han falder hurtigere i søvn og har en bedre sammenhængende søvn. Lasse vågner ikke ligeså mange gange nu med sin FLOOFER som førhen.
– Mor til Lasse på 9 år, introvert med mange ”traumer” i bagagen
Oplever en markant forskel
Vores søn er særlig sensitiv, og efter en lang dag i skolen er han ofte så overstimuleret at han har svært ved at være i sin lille krop. Efter bare et par dage med Floofer oplevede vi en markant forskel. Esben opsøger nu selv bamsen og falder helt i ro i sofaen med den i favnen når han kommer hjem fra skole. Efter blot 20 min med bamsen på skødet er han klar til resten af dagen. Esben ligger i ske med bamsen let opvarmet og sover igennem natten nu uden opvågninger. Vi har snakket med klasselæreren om muligheden for at han kan have en FLOOFER i hans kasse efter sommerferien. Tak fordi vi måtte være med i fokusgruppen. Vi anbefaler den gerne.
– Far til Esben, 8 år – særlig sensitiv

Ro i kroppen
FLOOFER giver mig ro i kroppen og jeg kan holde ud at være i min egen krop og kun være koncentret om en ting af gangen uden at springe fra den ene ting til den anden hele tiden – især når den var varmet . Min søvn er også blevet meget bedre, uden tankemylder, uro eller mareridt. Så jeg er friskere og mere udhvilet om morgen. Floofer er også god til at have under mit dårlige knæ og som en god krammepude ven.
– Kvinde, 45 år, bipolar
Sover hurtigere – bedre udhvilet
Min dreng bruger sin FLOOFER mest ved sengetid. Ved sengetid er der nu mere ro og jeg skal ikke længere bruge 1,5 time på at få Theodor til at blive i sengen. Han bruger den som hovedpude, til at ligge på maven, på benene, under benene og til at ligge hånden indeni og nulre med kirsebærstenene. Det gør, at han sover hurtigere og er bedre udhvilet til næste dag. Theodor siger “bamsen ødelægger mareridtene så de bliver knust” 🙂 Vi anbefaler gerne bamsen til andre.
– Mor til Theodor, 7 år – separations angst


Svært at tænke dumme tanker
Min søn har altid haft besvær med at overgive sig til søvnen. Tanker myldrer der giver uro og nogle gange angst. Min søn er i dag 11 år. Han har aldrig fundet trøst i bamser før, men denne Floofer er en genial kombination af tung og blød, der gør den til en god ven både ved sengetid, der gør at han falder hurtigt i søvn og endda at Noah nu kan ligge alene – men den er også god i sofaen efter en lang skoledag..
– Mor til Noah på 9 år, særlig sensitiv og mental uro
Beroligende sansepude – direkte fra fryseren
Min datter har en voldsom uro i kroppen og i hovedet. Når det er værst, tager hun sin FLOOFER – med kirsebærpuden direkte fra fryseren – lægger sig på siden og krammer sin FLOOFER. Efter kort tid har den afslappende effekt indtruffet og hun begynder at blive rolig. Den er også uvurderlig ved sovetid – også selvom hun er 15 år. Tyngden opleves super rart og beroligende. Min datter er også begejstret af følelsen af det super bløde plys stof. Vi har også en tyngdedyne der er rigtig god – dog opfylder FLOOFER sansepuden et andet behov og beroliger på en helt anden måde. Vi anbefaler meget gerne en FLOOFERS sansepude til andre!
– Mor til Laura, 15 år – ADHD, angst, skizotypi


Sover meget bedre om natten
Jeg har endelig fundet det som giver mig trygheden og roen, nemlig min 2,5 kg FLOOFER.
Når angsten er slem, varmer jeg kirsebærpuden i mikroen og lægger den på mit bryst, og indenfor få minutter er der igen kontrol over min vejrtrækning. Jeg sover meget bedre om natten, oplever kun få mareridt nu og har slet ingen svedeture haft siden jeg fik min FLOOFER hjem.
Er jeg rastløs, ligger jeg med den på siden hvor den bliver krammet og nusset og indenfor kort tid forsvinder min anspændthed. Min marsvin floofer hjælper mig til at komme igennem dagen og den er lige så vigtig som min medicin. Jeg er super glad for den og har allerede anbefalet den til flere. Tak for super god kundeservice og forståelse. 🧡
– Jannie på 41 år, Aspergers, angst og depression
Sansepuden dæmper angsten
Tak for jeres sansepude. Jeg skal dog have én mere, for min datter har taget sin med på efterskolen. Hun siger den hjælper hende til at falde i søvn og dæmpe sin angst om aftenen når hun ligger alene. Det giver mig mere ro i maven at vide hun er ok.
Jeg har haft min med på kontoret. Den er ret behagelig at ligge henover mine ben. Jeg bliver helt afslappet og den dæmper min angst. Når jeg op ad dagen får ondt over lænden, så får den lige en tur i mikroen. Kollegerne er vældige misundelige, så I er blevet anbefalet flere gange. Jeg vil gerne bede om en zebra – så matcher den min taske 🙂 .
Mona, 46 år – angst og dårlig ryg
– billede er af ejeren af FLOOFERS® og kontorhunden, Frodo


Mindre angst / søvndyssende bamse
Jeg havde stor glæde af den terapeutiske tyngde bamse – især da Corona krisen var på sit højeste. Den afhjalp min angst ved, at jeg lagde den opvarmet på mit bryst. Jeg har kunnet falde i søvn meget hurtigere uden for meget tankemylder. Blødheden i bamsen og især tyngden er meget beroligende i sig selv. Jeg var overrasket over hvor søvndyssende en opvarmet bamse var.
– Elias, 20 år – ADHD og angst