Vi har alle brug for søvn –”en god nats søvn gør underværker” sagde min mor altid, og den er jeg udtalelse er jeg ret enig i. Børn og unge har især brug for en fast søvnrytme med faste sengetider. I langt de fleste hjem har børnene et ufravigelig putteritual hvor der hygges med højtlæsning og kvalitetstid med en forældre inden lyset slukkes. Sengen er da et rart sted at være hvor barnet eller den unge oplever tryghed.
Sådan var det ikke altid hjemme hos os.
At have et barn med f.eks. ADHD eller angst kan for forældrene betyde, at det med faste og hyggelige putteritualer med mor eller far er noget man misundes over og længtes efter, når omgangskredsen fortæller hvor nemt det er hjemme hos dem – for det meste 🙂
Jeg kan give et lille eksempel fra da min søn var 8 år – han kunne egentlig være både 6 eller 15 år, mønstret var stort set det samme, men lad os bare sige at han var 8 år og gik i 2. klasse. For de som ikke allerede ved det, så kan jeg fortælle, at min søn, Elias blev diagnosticeret med middelsvær ADHD ved Børnepsykiatrien i Risskov da han var 7 år gammel.
Jeg henter lige min hue
Vi havde en fast aftale om 10 sider i en given børnebog. De første 2 minutter var alt som det skulle være. Elias var koncentreret om min fortælling med herefter begyndte putteritualet at blive uforudsigeligt. For i takt med at jeg læste op kunne jeg se, at Elias blev mere og mere ufokuseret – så kunne han pludselig sætte sig op i sengen og komme i tanke om den ene sko han mistede til fodbold, Esben der alligevel ikke ville lege, om dragen i historien virkelig kunne flyve – for det er jo kun fugle og flyvemaskiner der kunne det. Og hvorfor kan en flyvemaskine lette med deres store vinger. Hvorfor er en flyvemaskine altid grå. Kunne man ikke male den i regnbuefarver. Ville farverne så blive skyllet af når det regner. Mor, hvorfor regner det. Hvem er Gud. Er det Gud der græder. Jeg har grædt i dag. Ingen kan lide mig. Jeg kan ikke få tankerne til at holde op inde i mit hovedet. Tror du det vil hjælpe at tage en hue på. Jeg henter lige min hue. Jo mor, jeg vil have min hue NU! Og sådan var vores virkelighed – hver aften ved puttetid. Næsten
Bedre trivsel med en god nattesøvn
Ofte faldt Elias ikke til ro før der var gået 1½ – 2 timer. Han kunne vende og dreje sig i sengen…længe. Enten pga tankemylder, ængstelse eller blot en lille hændelse der kunne bringe ham ud af fatning. Hver aften. Næsten. For som dagene, ugerne og årene gik, da blev jeg mere og mere opmærksom på hvad der kunne hjælpe Elias til en bedre søvnkvalitet – og mig selv så jeg kunne hænge sammen.
For det er faktisk ret så essentielt, at især børn og unge med diagnoser som ADHD, Asperger og angst får en god nattesøvn – og deres nære pårørende. For Elias betød det færre konflikter, mindre skældud og dermed bedre selvværd, bedre trivsel, flere succesoplevelser, bedre hukommelse, bedre koncentration og mere selvkontrol – og så fik jeg også den søvn jeg havde behov for – til at kunne være en bedre forældre til et barn med særlig behov.
7 gode råd til en roligere puttetid
Jeg vil gerne dele med jer nogle af de ”værktøjer” som vi har benyttet os af gennem årene ved puttetid. Måske kan listen hjælpe hjemme hos jer;
1) Motionere dagligt og undgå trigger fødevarer. Børn har godt af mindst en times fysisk aktivitet hver dag. Mens træning hjælper med at holde børnene fysisk i form, vil det også hjælpe dem med at sove bedre om natten. Sunde spisevaner samt undgå sukker og kunstige ingredienser, der kan fremme hyperaktivitet. Overvej ernæringstest for at afgøre, om dit barn har problemer med kosten eller fordøjelsen som følsomhed overfor fødevarer eller vitamin-, mineral- og aminosyremangel, der kan forværre angst og søvnproblemer.
2 ) Hold dig til en tidsplan. Bestem forud for tid med dit barn, hvad nattetidsrutinen vil være, og inkluder, hvornår de skal bade, børste tænder, læse osv. Børn og unge som har ADHD og Asperger Syndrome (ASD) har brug for rutine og forudsigelighed endnu mere end andre børn. Sørg for, at timen før sengetid er rolig og stille, og at lysene holdes dæmpede, så kroppen kan producere nok melatonin, kroppens naturlige søvnhormon.
3 ) Indstil en alarm for sengetid. Ligesom du indstiller en alarm til at vågne, skal du overveje at indstille en alarm for sengetid, så børn forbinder deres sengetid med et ur eller en timer i stedet for at føle, at søvn er et krav fra forældrene. Sørg for, at lyden fra alarmen er stille og ikke påtrængende. Til sidst forbinder dit barn naturligt lyden af alarmen ved sengetid med søvnighed.
4) En banansmoothie ca ½ time inden sengetid – bananer er helt super da de indeholder tryptofan der omdannes til det naturlige søvnhormon melatonin samt mineralerne magnesium og kalcium der virker muskelafslappende.
5) Brug hvid støj og mørklægningsgardiner. Børn med sensoriske problemer har ofte ekstremt følsom hørelse. Det er vigtigt at bruge hvid støj eller naturlyde til at blokere lyde fra omgivelserne. Prøv en bordventilor til hvid støj, tænd opvaskemaskinen eller download en app, der tilbyder forskellige naturlyde. Du skal muligvis prøve flere lyde, før du finder en, der fungerer for dit barn. Brug desuden mørklægningsgardiner til at dæmpe lyset i rummet. For meget lys ved sengetid kan forstyrre kroppens melatonin produktion, så undgå skærmtid en time, før du også går i seng.
6) Prøv aromaterapi. Æteriske olier som lavendel, kamille, sandeltræ eller vanille kan være beroligende for mange mennesker, der oplever søvnløshed. Lad dit barn vælge en beroligende duft, der appellerer til ham eller hende, og dryp derefter lidt olie på en bomuldskugle og læg den i hans eller hendes pudebetræk.
7) Sov med et vægtet dyne eller sansebamse. Vores sansebamser er designet på en sådan måde, at størrelsen og tyngden er med til at afgrænse kroppen, hvilket øger kropsbevidstheden. Mange vil opleve følelsen som værende beroligende på muskel-ledsansen. Alene at omfavne bamsen giver en tryghedsskabende effekt og varmen fra stenene er i sig selv søvndyssende. Uanset hvordan sansebamsen benyttes, så kan barnet eller den unge have nemmere ved at give sig hen til søvnen og opnå en optimal søvnrytme gennem natten.
8) Overvej melatonin. Hvis du har prøvet alle ovenstående søvnforslag, og dit barn med en stadig ikke får nok søvn, så spørg din læge om supplerende melatonin. Det kan være, at dit barn ikke producerer nok melatonin naturligt til at falde i søvn og forblive i søvn. Melatonin dosering varierer efter alder og størrelse, så sørg for at kontakte din læge om, hvorvidt supplerende melatonin er det rigtige for dit barn.
Bedste hilsener
Carol