Mon der er nogle som kender følgende scenarie;
I har sommerferie, solen skinner men barnet vil hellere sidde ind på sit lumre værelse og spille computerspil. Bølgerne går højt og uanset om skærmtid tillades eller fratages, sidder du med en følelse af en altopslugende dårlig samvittighed. Især hvis du har et barn med en indlæringsvanskelighed som feks. ADHD.
For de fleste forældre som opdrager børn og unge med ADHD, kan vi ikke komme udenom, at computerspil, on-line spil og xtra skærmtid er en del af hverdagen. Mange børn med ADHD vil meget hellere fordybe sig i et computerspil end at bruge tid på næsten alt andet – også i ferietiden. Ofte er det umuligt at få dem til at lægge spillet fra sig eller slukke for computeren – til stor frustration, vredesudbrud og med nedsmeltninger til følge.
Spille afhængighed er en ting
Min søn, på nu 21 år, som blev diagnosticeret med ADHD da han var 8 år, var bestemt ikke anderledes.
Da han gik i folkeskole ville han gerne spille i alt hans fritid og ferier og endda så intens, at jeg frygtede min søn var blevet afhængig – at han ødelagde sit liv – alt imens jeg kunne stå på sidelinjen og være ved at gå til af dårlig samvittighed, følelsen af at være en elendig mor og blive mere og mere udkørt af diskussioner, forbud og nedsmeltninger.
Hvorfor sagde jeg ikke bare NEJ – tja, et nej er ikke nødvendigvis den bedste løsning for et barn med ADHD.
Pakke den dårlige samvittighed væk
Mine bekymringer gik især på, om han nu isolerede sig og kom både mentalt og fagligt bagud. Jeg så hans spil som en usund flugt og frygtede, at Elias ville miste motivation for den “virkelige verden”. Jeg så for mit indre øje hvordan hans fremtid blive brugt foran pcén 24/7 og, at han aldrig blev et selvstændigt voksen.
Jeg kunne heldigvis ikke have taget mere fejl. Det kommer jeg tilbage til.
Men mine bekymringer var skam reelle nok. Jeg besluttede mig for, at forstå hvordan det kunne være, at knægten kunne sidde i timevis og stirre ind i en skærm samtidig med, at det var fysisk umuligt for ham sidde stille og læse bare 10 minutter i hans danskbog.
I min søgen fandt jeg ud af, at computertidspil og skærmtid rent faktisk godt kunne have en positiv effekt for personer med ADHD og, at den evige dårlige samvittighed kunne jeg godt pakke langt væk.
Der var faktisk en mulighed for mig, at hjælpe Elias med at kontrollere hans hyper fokus på computerspil – på en positiv facon, uden hverken at op skalere nedsmeltninger eller introducere endeløse forbud.
For mig handlede det om at forstå, se fordele og imødekomme.
Fordele ved computerspil
Fordelene for Elias ved at spille computerspil såsom Minecraft, League of Legands og World of Warcraft var bl.a at han kunne;
• Bruge fokuseret tid på kompetenceområder. – feks., for mange børn der kæmper for at få succes i skolen eller deres sociale liv, kan det medføre et ægte boost af selvtillid at spille et spil, hvor de er kompetente. Elias var ingen undtagelse. Han var super dygtig og havde en identitet i spillende som ingen kunne tage fra ham.
• Opleve ægte socialt engagement. Spil med venner kan give autentisk social forbindelse og forhold og kan være en sikker måde at opleve sund social dynamik og grænser på. Elias fik, og har stadig, mange positive on-line relationer i alle verdens hjørner. Flere af disse har han opnået meget nære og fortrolige venskaber med – og han lærte engelsk og teamplay meget hurtigt.
• Reducere af stress. Ligesom enhver afstressende aktivitet tilbyder spil en måde at slappe af på og bearbejde de stressfaktorer, som børn unge og voksne med ADHD eller ADD oplever i det daglige liv.
• Computerspil gav mig også et vindue ind i min søns følelsesmæssige liv. Jeg brugte ofte Elias´ computer spil som en slags ”icebreaker” til samtaler om alt fra personlige værdier til snakke om følelser.
Hyper fokus
For mig, at forstå hvorfor min søn så nemt kunne bruge timer på at sidde og kigge ind i en skærm og have så svært ved at læse bare 10 min i sin danskbog, da skulle jeg forstå begrebet hyper fokus.
Let afledelighed, der er et almindelig kendetegn hos personer med ADHD, og hyper fokus stammer fra lavt dopamin niveau – en neurotransmitter i hjernens frontal lapper. Det lave niveau af dopamin gør det svært for en person med ADHD at skifte fokus fra en spændende opgave hvor der konstant bliver frigivet dopamin belønninger og til en ”uinteressant og kedelig, men nødvendig” opgave.
Hyper fokus fra computerspil virker også som en slags forsvarsværk fra den, ofte ubehagelige, let-afledighed. Ved at hyper fokusere på feks. computerspil får hjernen frigivet øget mængder af dopamin ved netop belønninger og en lykkefølelse opstår.
Hyper fokus kan både være godt og skidt – den kan skabe en afhængighed som feks. Ludomani, men den kan også gøre stor gavn ved netop at udnytte evnen til at fordybe sig og evnen til at tænke ud af boksen.
Der er mange store personligheder med ADHD gennem tiden som har udnyttet evnen til at hyper fokusere på deres interesseområder; Will Smith, Michael Phelps, Justin Timberlake, Jim Carrey, Emma Watson, Liv Tayler, Cher, Michael Jordan, Albert Einstein og John F Kennedy. Blot for at nævne nogle.
At leve med en indlæringsvanskelighed som ADHD kan være svært for børn i skolen, men mange succesrige mennesker har overvundet deres barndomsudfordringer og kanaliseret dem til en blomstrende karriere inden for sport, videnskab, underholdning, forretning og endda politik.
Bryd trancen
Compúterspil kan meget vel spille en stor rolle for fremtidig succes. For der er faktisk flere strategi computer spil som kan forbedre evner som feks. at holde fokus, øge hukommelse og andre kognitive færdigheder.
Min opgave blev at finde og opmuntre Elias til at spille spil hvor han skulle planlægge og lægge taktikker til at fuldføre en” bane” før han kunne komme til næste niveau.
Jeg gjorde mig umage for at sætte mig ind i de spil der var tilgængelige ift hans alder og sammen lagde vi vores egen plan for computerspil.
Det var ikke nok at sige til Elias´at han skulle stoppe med at spille til en bestemt tid og så forvente at han lukkede og slukkede af sig selv. Jeg skulle bryde den trance han var i – enten ved at prikke ham på skulderen eller vifte en hånd foran hans øjne. Hvis jeg blot kaldte, så var det ikke sikkert, at han vidste at jeg forsøgte at fange hans opmærksomhed.
Elias var ikke hverken ulydig eller flabet, hans hjerne registrerede ganske enkelt ikke hvad jeg sagde til ham. Lidt ligesom at skulle hive ham ud af en drøm – og da forstod jeg hvorfor det var vigtigt han ikke blev mødt med vrede eller irritation.
Skabe gode spille vaner – sammen
Det var vigtigt for både mig og Elias, at han forstod hvorfor det var svært for ham at stoppe med noget han var så engagerede i – og hvorfor han ind imellem reagerede voldsomt når han fik besked på at lukke ned. En reaktion han selv blev meget ked af.
Jeg ”underviste” ham således i hvordan hans hjerne virkede i de forskellige situationer. Om hyper fokus og hvordan man kan vende det til sin fordel.
Vi lagde i fællesskab en plan for computerspil i vores hjem der passede til os og vores hverdag;
1) Regler for spilletid
Vi fastsatte nogle ufravigelige regler, som var lidt svære i starten, men efter kort tid blev en fast del af vores daglige rytme. Vi visualiserede Elias´ spilletid i et skema vi hang op på hans værelse og inde i køkkenet;
Hvornår og hvor længe der var spilletid på en hverdag
Hvornår og hvor længe der var spilletid på en weekend
Lektier kom altid først
( for at blive hurtigere færdig med lektierne, øgede det hans fokus, at lægge en tung ærtepose over hans ben når han sad ved bordet – idag ville det have været en FLOOFERS® han ville sidde med – læs mere om FLOOFERS® egenskaber her )
Huslige pligter kom altid først
Hvilke spil var forbudt – her var det Grand Theft Auto der var bandlyst
Bonustider – brugte vi ikke for at undgå brændstof til diskussioner
2) Find et spil som I kan spille sammen
Det kan være ret så positivt overraskende at spille computerspil og videospil med sine børn. Blot det, at sætte sig ind i og spørge ind til det spil som barnet er så fascineret af, giver barnet en følelse af anerkendelse og accept. Personligt har jeg tilbragt ufattelige mange timer med at kigge på imens Elias erobrede kongeriger på nettet. 😄
3) Webside filter/ blokering
Vi lagde et filter på sønnens internetadgang så der var visse websider han ikke kunne tilgå.
4) Time Timer
Vi brugte en Time Timer ( en almindelig æggeur kan også bruges ). Vi satte den til at ringe 30 min, 15 min og 5 min før der skulle slukkes. Øvelsen var del for at få Elias ud af sin hyper fokus, dels at tage ansvar for sin tid, og dels så han kunne nå at gemme sit level inden der blev lukket ned.
5) Automatisk slukning
Elias havde sin egen router på sit værelse og min mand er elektronik nørd, så det var nemt for os at lave automatisk nedlukning af hans computer til en given tid. Indrømmet, det gav nogle vældige høje bølger, ramaskrig og nedsmeltinger den første tid, men som forældre gav vi os ikke og reglen blev efterhånden accepteret. Vi ønskede også at lære Elias, at ind imellem er der bare nogle regler som er ufravigelige – det er der også ude i voksenlivet.
6) Anerkend følelser
Det var vigtigt for os, at Elias blev anerkendt på sine følelser omkring spilletid. Både når han blev vred, ked af det, glad når han havde gennemført en level og skuffet hvis en holdkammerat havde svigtet. Elias blev både set og hørt – og især når han blev vred, fik vi en god snak om håndtering af den vrede.
7) Ros for de gode dage
Vi roste Elias for alle de gode dage når han afsluttede spillet i god tid, uden mukkeri – og på de dårlige dage trykkede vi på ”pyt” knappen og italesat hvad der gik galt og hvad der kunne gøres bedre.
Jeg siger ikke at det altid lykkedes – dette er bestemt ikke en ren rosenrød fortælling. Men vi gjorde alt hvad vi kunne med de ressourcer vi havde til rådighed. Ind imellem brænder vi alle sammen – og det skal det også være plads til. I sidste ende sejrer kærligheden og det er klart det vigtigste element.
Bekymringer gjort til skamme
Elias er i dag 23 år, bor i egen lejlighed, er økonomisk ansvarlig, laver mad som en pro ( det har han bestemt ikke efter mig ☺) har en sød kæreste og er godt i gang med sin karriere indenfor salgsverdenen.
Han spiller stadig on-line med sine venner fra hele verden og er nærmest flydende i engelsk. Han lærte og lærer stadig om de værdier der giver mening for ham fra sin tid på nettet.
Mine bekymringer og fordomme omkring computerspil blev gjort til skamme. Jeg tog heldigvis fejl – og lærte at være åben om en subkultur jeg anede intet om og omfavne den kendsgerning at verden i dén grad er blevet mindre takket være internettet.
Hjælp dit barn/ ung med at navigere online og opsætte sammen nogle sunde regelsæt for hvor længe dit barn skal spille computerspil!
God fornøjelse
De bedste hilsner
Carol